Med JACK har Marilynne Robinson føjet endnu en roman til sin mesterlige Gilead-serie, hvor tro blander sig med hverdag og fortvivlelse. I de forudgående romaner er Jack, byens fortabte præstesøn, blevet beskrevet gennem andres øjne, ører og ord, og indtrykket har langtfra været positivt. Som dreng ødelagde han andres ting, stjal, drak og pjækkede fra kirke. Jack var og er grov og uberegnelig. Men han besidder også en vis dybde, kan være en gentleman og holder af at læse. Et menneske hvis handlinger ikke synes at hænge sammen. Som en dyster, uløselig gåde.

Da læseren møder Jack, lever han et sølle og ensomt liv i St. Louis, hvor han bor på lejede værelser eller sover branderten ud på kirkegården. Men en dag ser han en kvinde. Kærlighed ved første blik er det måske ikke, men "noget" er det. Siden vil tilfældet – eller forsynet, om man vil – at hun ved aftenstide spadserer på den kirkegård, hvor han har tænkt sig at tilbringe natten. Hun har ikke hørt, at porten er blevet låst udefra, og er nu tvunget til at vente derinde til næste morgen. Jack er sit vanlige problematiske selv, men hun fornemmer glimtvist også fine og ikke mindst belæste sider.

I nattemørket er Jack og Della lige. I dagslys er det en anden sag. Her er Jack trods sit usoignerede ydre hvid, mens hun trods sin nydelige fremtoning er sort. I 1940’ernes Missouri var forhold mellem hvide og sorte ikke bare ildesete, men også strafbare. Og hvor Jack før har været i fængsel og ikke ejer noget, har Della alt at miste. Sin anseelse, sit lærerjob, sit hjem, ja, alt dét der står mellem hende og den totale armod. Della er da også på vagt over for Jack og hans aparte kærlighedserklæringer. Som når han siger: "Jeg kan gøre dig bedrøvet. Det er vidunderligt, på en måde."