Jón Kalman Stefánsson er en ener i nordisk litteratur. Med en kolossal lyrisk kraft skriver han store romaner om stærke drifter og skæbnesvangre møder, om naturen og slægten, ensomheden og længslen. DIT FRAVÆR ER MØRKE er Kalman, når han er allerbedst.
På første side i romanen vågner den navnløse fortæller op i en lille kirke. Vi er et sted i det nordvestlige Island, men vores fortæller kender hverken omgivelserne eller sig selv. Med hjælp fra en mystisk mand, som måske er buschauffør, måske præst, eller måske Djævelen selv, forsøger han er erindre sit liv. Den mystiske mand bliver fortællerens ledsager på en rejse rundt i Island, tilbage i tiden og gennem fortællingen. Undervejs skriver fortælleren historien ned på samme tid, som den kommer til syne for læseren.
I forsøget på at forstå sin egen plads i verden, vokser fortællingerne om alle dem, der kom før ham, frem. Alle dem, der for længst er døde, men hvis skuffelser, forelskelser, svigt og minder gennemstrømmer deres efterkommere. Vi hører om kvinden Aldis, der sammen med sin forlovede fra Reykjavik punkterer med bilen langt ude på landet og får hjælp af en ung bonde. Han kigger kort på Aldis med et åbent og skamløst blik, og kort efter er hendes hjerte i oprør, hendes liv vendt på hovedet. Vi hører om en mor, som er tvunget til at forlade sit barn, en præst, som skriver breve til en afdød digter, en forsker, som er ekspert i Kierkegaard, en deprimeret rockmusiker og en videbegærlig bondekone, der skriver en artikel om regnormen, som hun kalder muldens blinde digter. Artiklen sender hun ind til det tidsskrift, som præsten redigerer, og pludselig står han i samme situation som Aldis, da hun mødte bonden. Og som bonden selv, da han skulle fortælle sine forældre, at han ønskede sig noget andet end bondelivet: Skal han følge sin intuition og handle på den længsel, der er opstået i hans hjerte? Eller som det lyder et sted i romanen: ”Er det udtryk for modenhed eller manglende mod at forlige sig med sin skæbne? Er det at udvise ansvarlighed eller fejhed?”
Dette spørgsmål væver sig igennem romanens mange forskellige fortællespor på overrumplende og rørende vis. Og frem vokser ikke noget entydigt svar, men et dybt portræt af en islandsk familie gennem 150 år og et fabulerende mesterværk om glemsel og tilgivelse, drømme og forfængelighed, savn og begær, fejltrin og lykke.
DIT FRAVÆR ER MØRKE er en roman om kærlighedens og fortællingens sugende kraft, om skæbnens standhaftige beslutsomhed og om et smil, der kan vække guderne og lyse verden op.
