HVIS BARE er Vigdis Hjorths nådesløse dissekering af et dysfunktionelt kærlighedsforhold, og her skrives alt det frem, som man næppe drømmer længselsfuldt om, når man som teenager forestiller sig konturerne af det liv, man en dag gerne vil leve.
Ida Heier er radiodramatiker og redaktør af et tidsskrift, mor til to mindre børn, og gift med en sød, forstående og betænksom mand, som hun - alle hans kvaliteter til trods - er holdt op med at elske eller måske aldrig virkelig har elsket. En dag møder hun den ti år ældre litteraturprofessor Arnold på et seminar om Brecht, og selvom han på papiret - spinkel, skaldet og skævnæset som han er - på ingen måder er hendes type, forelsker Ida sig alligevel på en af de måder, som mere minder om vanvid end om kærlighed.
Endelig kommer Ida ud af sit ægteskab med den søde mand, og de gør i starten et forbilledligt stykke arbejde for at skabe en så god skilsmisse som muligt for deres børn. Men den mørke kærlighed til Arnold bliver gradvist mere altfortærende, og snart ofres omsorgen for børnene. I lang tid tumler Ida rundt i et inferno af ustabilitet og tilfældige sexpartnere – og psykoterapi, som ingen vegne fører hen.
Men så skifter dramaet og styrkeforholdet. Nu er det Arnold, der vil Ida, da hans ægteskab krakelerer, og han kaster al sin energi i det projekt, han og Ida nu er blevet. Men sundt er det ikke. De drikker mere og mere, deres sex bliver mere og mere grænsesøgende og de jager hinanden rundt i et forvrænget spejlkabinet af et kærlighedsforhold. Indtil det langsomt, men sikkert, eskalerer mod afgrunden, nærmest som en dans mellem død og kærlighed.
