Gennem det at skrive det, som skete, gennem at fortælle historien så sandfærdigt, som jeg kan, forsøger jeg at samle dem i én krop - kvinden fra 2021 og pigen fra 1983. Jeg ved ikke, om det er muligt.

Hvordan skriver man om oplevelser, man faktisk har glemt? Hvorfor føles det så påtrængende at nærme sig det smertefulde minde, som sidder i kroppen, men som synes uden for erindringens og sprogets rækkevidde? Og kan man komme sit eget fortidige selv i møde, forstå hende, tilgive hende, smelte sammen med hende? I Linn Ullmanns nye, vanvittigt stærke roman fortsætter den norske stjerneforfatter med at udforske hukommelsens digteriske kraft i forsøget på at fortælle om det allermest hemmelige.

I Ullmanns prisbelønnede selvbiografiske roman DE UROLIGE handlede det om opvæksten som et spaltet barn af to berømte kunstnerforældre og om de historier, vi fortæller hinanden i en familie, uanset om de er sande eller ej. I PIGE, 1983 handler det mere om de historier, vi fortæller os selv om os selv og også om vores position i de kulturelle fortællinger, vi indgår mere eller mindre frivilligt i – fortællinger om køn, magt, frihed og begær. Mens DE UROLIGE skildrede et barn, der ikke kunne vente med at blive voksen, og voksne, som helst vil være børn, så møder vi i PIGE, 1983 den unge pige, som hverken er barn eller voksen, men befinder sig det sårbare, spændende, tvetydige sted midt i mellem.

Året er 1983, pigen er seksten år og faret vild i Paris. På en lap papir har hun adressen til den tredive år ældre fotograf, A., som hun har mødt i en elevator i New York. Næsten fire årtier senere, mens både hendes eget liv og verden udenfor krakelerer, prøver den voksne kvinde at forstå den unge pige, hun engang var.

PIGE, 1983 er stemningsmættet erindringsroman om tilværelsens, erindringens og selvets mest komplekse gråzoner. Fortællingen udspiller sig i Oslo, New York og Paris og tager os med på en genreoverskridende og besættende rejse gennem lag af minder og glemsel. Linn Ullmann trækker linjer frem og tilbage i sit livsforløb, linjer som også rækker tværs igennem den vildfarne sekstenårige og hendes oplevelser i Paris. Resultatet er en rå og kalejdoskopisk udforskning af magt og afmagt, lyst og skam, glemsel, skønhed og ensomhed. Som altid er Ullmanns skrift både sjæledyb og glitrende, poetisk, legende, mørk og uendelig rig. Her er både plads til de knaldhårde erkendelser og de silketrådsfine nuancer og sansninger.

Romanen er indstillet til Nordisk Råds litteraturpris 2022.