Anmelderrost ny roman fra Vigdis Hjorth. ER MOR DØD er en fremragende roman om at være menneske.
Vigdis Hjorth er en af norsk litteraturs giganter. Og med en af de mest omtalte og ombruste romaner i nyere norsk historie, ARV OG MILJØ, fik hun sit gennembrud. Nu skaber Hjorth overskrifter igen med en roman, der målt på de litterære parametre, er af højere kvalitet. ER MOR DØD er et ibsensk mesterstykke, et kierkegaardsk dilemma og et ekko af Tove Ditlevsen.
Johanna vender hjem til Norge efter 30 år i USA. Hun forlod hjemlandet med benene på nakken, forlod sit jurastudie og sin ægtemand, nærmest udvalgt af faderen. I USA blev hun gift med en mand, der aldrig mødte familien. Hun fi k en søn, der aldrig er blevet holdt af familien. Hun fi k en strålende karriere som kunstmaler – og familien log hånden af hende, da hun ikke vendte hjem til faderens begravelse. Nu er ægtemanden død, sønnen flyttet hjemmefra og værkerne hænger på museer verden over. Johanna flytter hjem til Oslo og til en familie, der ikke vil se hende, der ikke vil tage hende til nåde, der ikke vil se den livsløgn i øjnene, hun forsøger at fremvise.
Vigdis Hjorth fremviser også Johannas selvbedrag, ingen går fri, alle står for skud. Langsomt begynder Johanna at udspionere moderen, at forsøge at kontakte hende. Johanne ihukommer, at moderens smerte ikke blev født med datterens landflygtighed. Mørket kryber frem, moderen skar i sig selv. Og Johanna må spørge: "Findes den mor i verden, som ikke mener, hun har gjort noget galt mod sit barn, som ikke har brug for tilgivelse for det? Ja, denne mor, denne særlige mor, min mor, for hun har dæmoniseret sit ældste barn, har sammen
med sit yngste bestemt sig for, at alt, hvad der er sket, og som er forkert i familien, er det ældste barns skyld, og det bør derfor bede om tilgivelse! Og måske kan jeg det, hvis jeg får hendes ar at se, det vil sige græde forsinket over dem og undskylde, at jeg for sent forstod, hvilken smerte hun bar på, hvor forvirret og fanget hun må have følt sig."
I forbindelse med udgivelsen af romanen udtalte Vigdis Hjorth til Informations litteraturredaktør Peter Nielsen, at: "Jeg tager altid udgangspunkt i noget, jeg synes er eksistentielt
krævende eller et dilemma, som jeg står overfor, hvorefter jeg altid lader en romanperson udforske det."
For hvor Vigdis Hjorths romaner er det, nordmændene kalder virkelighedslitteratur, og vi kalder autofiktion, men det er det almengyldige, der løfter både ARV OG MILJØ og ER MOR DØD, og gør det til litteratur. Hjorths romaner er splintrede spejle, som man kan læse sine egne smækkede døre og uforløste længsler ind i. Som Erik Skyum-Nielsen skriver i Information om MOR ER DØD: "Gennem det hele går spørgsmålene og den klassiske ibsenske situation, at fortiden får lov til at fylde det hele, så nutiden gøres ugyldig, og fremtiden aldrig kommer i gang."
Som Ibsen tager Hjorth en bid af noget trivielt og såre menneskeligt og transformerer det med ord, stemninger og stilistisk tæft til et sitrende og isnende drama, der på en
gang er intimt og storslået. Til Politiken siger Vigdis Hjorth, at alle forfattere "tager en flig af virkeligheden." Det er ikke litteraturen, der har ændret sig i autofiktionens tidsalder.
Amalie Skram, Strindberg og Ibsen skrev virkelighedslitteratur. Men med Karl Ove Knausgårds MIN KAMP ændrede kontrakten mellem læsere og forfattere sig. Det fiktive, der måske trækker på en indre kilde, læses dokumentarisk. Vigdis Hjorth skriver fiktion.
ER MOR DØD er en fremragende roman om at være menneske, beskrevet som kun Vigdis Hjorth formår.
