34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Vejen
Nyhed

Vejen

Læseprøve
Cormack McCarthys VEJEN er en intens historie om en nådesløs rejse.

En far og hans tiårige søn vandrer alene gennem et udbrændt Amerika. Intet rører sig, bortset fra asken i vinden. Det er så koldt, at sten flækker, og når sneen falder, er den grå. Deres mål er kysten, selv om de ikke aner, hvad der venter dem, og de har intet med sig udover en pistol og en indkøbsvogn med dåsemad - og hinanden. VEJEN er et postapokalyptisk mesterværk og en intens skildring af kærligheden mellem en far og hans søn. 

En relevant genudgivelse fra en af amerikansk litteraturs mest markante stemmer.
  • Antal sider262
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr402443
  • GenreRomantisk skønlitteratur,Spændingslitteratur
Klubpris129,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Cormac McCarthy

Cormac McCarthy, født 1933, amerikansk forfatter, opvokset i det østlige Tennessee. Hans første romaner, indledt med THE ORCHARD KEEPER fra 1965, beskæftiger sig med menneskeligt forfald og voldsomme emner som blodskam, mordbrand, nekrofili, skalpering, halshugning og voldtægt. I overbevisende detaljer beskriver McCarthy unævnelige begivenheder i fattige, forpinte liv. Det ondes dominans er også i fokus i BLODESTS MERIDIAN fra 1985, en udpenslet spaghettiwestern.

Efter fem mørke, men poetiske romaner, alle påvirket af Flannery O’Connor, skrev McCarthy bestselleren ALLE DE SMUKKE HESTE fra 1993, en dannelsesroman i Huckleberry Finn-traditionen, dvs. uden det overdrevent makabre og med enkelt billedsprog og bibelsk prosarytme. Efterfølgeren OVER GRÆNSEN fra 1994 skildrer en 16-årig ung mand, der er på en rejse af mytiske dimensioner. Sammen med BYERNE PÅ SLETTEN fra 1998 udgør disse romaner McCarthys Grænselandstrilogi.

IKKE ET LAND FOR GAMLE MÆND fra 2005 og VEJEN fra 2006 er begge opbygget som roadmovies, der med voldsomhed skildrer mænd i bevægelse fra sted til sted jaget af det onde. VEJEN blev i 2007 belønnet med en Pulitzerpris. På trods af en mere optimistisk holdning er forfatterskabets tema stadig livets grundlæggende usikkerhed, det isolerede menneskes misantropi og vor medfødte syndighed.

Bøger af samme forfatter