34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.

Derfor skal du læse Udsendingen

Oversætter Mette Holm guider dig:

Yoko Tawada "Yoko Tawada skrev UDSENDINGEN umiddelbart efter den tredobbelte katastrofe i Japan i 2011. Her blev landet ramt af jordskælv, flodbølge og atomulykke på en gang – og et område af Japan blev ubeboeligt. Folk mistede deres hjem og mange boede i barakbyer. Yoko Tawada besøgte dem, og det var deres ukuelige mod og livskraft – deres ydmyge evne til at tilpasse sig situationen, der inspirerede hende til UDSENDINGEN, der dog ikke specifikt tager udgangspunkt i denne katastrofe.

Romanen handler om et Japan efter en ubestemmelig katastrofe, hvor de gamle tilsyneladende lever evigt, og børnene ikke kan klare sig – de er svagelige, kan ikke optage calcium og dør tidligt. 
Landet har lukket sine grænser, man kan ikke rejse, og fremmedord er blevet forbudt. Japan har lukket sig om sig selv. I denne verden lever oldefar Yoshiro en stille hverdag, hvor han gør alt for at kunne tage sig af sit oldebarn Mumei. 

Romanen er uhyggeligt aktuel, når vi tænker på, hvordan hele verden er lukket ned under corona, og hvert land lever inden for sine egne grænser.

UDSENDINGEN er fabulerende og har de smukkeste beskrivelser og et sprogligt overskud, jeg sjældent har oplevet. Der er en leg med sproget hele vejen igennem, og samtidig kommer vi meget tæt på fi re personer, vi møder, i deres møde med en undtagelsestilstand.

Yoko Tawada har i et interview sagt, at romanhandlingen ikke er et helt urealistisk scenarium, for i Japan er det i høj grad de ældre, der holder hjulene kørende, mens mange unge har givet op og lever et stillesiddende liv foran deres computere. De har denne særlige nye intelligens, som Tawada også beskriver i denne sørgmodige, men poetiske og rørende roman.

I bogen dukker en ottearmet blæksprutte op flere gange. En gammel mand ville ønske, at han kunne se verden gennem dens øjne. Barnebarnet Mumei, hvis knogler bliver bløde, bevæger sig som en blæksprutte, og hvem ved, måske bliver vi alle blæksprutter en dag, og det er måske slet ikke devolution, men evolution, for blækspruttens hjerne sidder også i dens arme, og allerede nu er den det mest mangfoldige dyr i vores have."