34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 499 kr.
Til den smukkeste

Til den smukkeste

Til den smukkeste lyder nok tillokkende, men titlen er også inskriptionen på det æble, stridsgudinden Eris kastede ind til en bryllupsfest, hun ikke var inviteret til. Stridens æble, der ifølge myten medførte krig, muterer i Moestrups poesi: Her hersker blodæbler, paradisæbler og æbleoplægninger. Bogen består af 117 digte, der falder i 9 suiter, én for hver af de 9 muser og de kunstarter, som muserne beskytter: korsang, episk poesi, astronomi, kærlighedspoesi, geometri, komedie, historisk poesi, lyrisk poesi og klagesang.

Det er legesyge og frydefulde digte, der på én gang fortæller historier og arbejder konkret med sproget som materiale; opfinder regler og ritualer, udforsker systemer og skaber forbindelser i et felt af kontraster – alt imens et jeg forsøger at løse gåden: Hvad er smukt, smukkere, smukkest?
  • Antal sider184
  • Højde244 mm
  • Bredde174 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt417 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400323
  • GenreAstronomi, sted og tid
Klubpris149,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Mette Moestrup

Mette Moestrup (f. 1969) debuterede som forfatter med digtsamlingen ”Tatoveringer” i 1998. Senere fulgte digtsamlingerne ”Golden Delicious” (2002), ”kingsize” (2006) og ”Dø, løgn, dø” (2012). I 2009 udgav hun romankollagen ”Jævnet med jorden”, og i 2014 kom den prisbelønnede fællesbog ”Frit flet”, som hun skrev sammen med Naja Marie Aidt og Line Knutzon. I 2016 skrev Mette Moestrup digtsamlingen "Omina" sammen med Naja Marie Aidt, i maj 2019 udkom hendes digtsamling "Til den smukkeste", og senest var hun sammen med filologen Mette Christiansen aktuel med "Sapfo" (2021), en gendigtning fra æolisk af Sapfos uafrystelige og dirrende delikate kærlighedspoesi.

Mette Moestrup har også skrevet børnebøgerne ”Ti grønne fingre” (2007) og ”Hvad siger sneugleungen Ulla?” (2009) og udgør den en halvdel af den feministiske musik- og poesiduo SHE’S A SHOW. I november 2017 lancerede SHE’S A SHOW et visuelt musikalbum på www.shesashow.com med videoer af en række kvindelige kunstnere fra Norden. Albummet kan også høres på Spotify og Itunes.

Hendes poesi er oversat til engelsk, tysk og svensk, og hun har for længst slået sit navn fast i Skandinavien som både nyskabende digter og intellektuel debattør, ligesom hun er kendt for sin performative oplæsningsstil. I det prestigiøse The Yale Review skrev den amerikanske kritiker Stephen Burt om hendes poesi: ”No American poet sounds exactly like that, but one could; I wish one did.”

Mette Moestrup er cand.phil. i litteraturhistorie, har været lærer på Forfatterskolen i København, vejleder på Litterär Gestaltning i Göteborg og er gæstelærer på Skrivekunstakademiet i Bergen og Forfatterstudiet i Bø, Norge. Hun har bl.a. modtaget Montanas Litteraturpris, Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, Aarestrupmedaljen, Beatriceprisen og Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Læs mere på www.mettemoestrup.dk og www.shesashow.com

Foto: Mikkel Tjellesen, 2016

Bøger af samme forfatter