34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Stjernestunder

Stjernestunder

Langt størstedelen af den tid, som er gået, og de ting, der er sket i verdenshistorien, er aldrig blevet beskrevet af nogen og er gået over i glemslen. Men der findes tidspunkter - det kan være en enkelt dag, en enkelt time eller bare et enkelt minut - hvor noget monumentalt, skelsættende eller historisk vigtigt finder sted, og hvor hele verdenshistoriens opmærksomhed synes at samle sig om denne hændelse, denne stjernestund.

Stefan Zweigs bog består af tolv eminent velskrevne fortællende essays, som hver især handler om en stjernestund i menneskehedens historie. Det er historieskrivning, så underholdende gestaltet, som var det en medrivende roman. De tolv stjernestunder er blandt andet Scotts færd til Nordpolen, opdagelsen af Nordvestpassagen, Händels komposition af »Messias«, Waterloo og opdagelsen af El Dorado.
  • Antal sider224
  • Højde194 mm
  • Bredde134 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt469 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400384
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris179,95 kr.
Bestil i dag – så sender vi allerede i morgen.

Bøger i samme genre

Forfatter

Stefan Zweig

Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter af jødisk herkomst. Han studerede filosofi ved universitetet i Wien og var en kosmopolitisk europæer, der boede og rejste i meget af verden. I 1901 debuterede han med digtsamlingen Silberne Saiten, men det var især prosaen – heriblandt en lang række noveller, essays og romanbiografier – der gjorde Zweig kendt og elsket i mellemkrigstidens Europa. I 1930'erne var Zweigs værker blandt de mest oversatte tysksprogede i verden, og samtidig arbejdede han selv flittigt som oversætter af bl.a. Charles Baudelaire og Émile Verhaeren.

Zweig anså det som litteraturens væsentligste opgave at forsvare det fællesmenneskelige. Hans oplevelser under første verdenskrig havde gjort ham til overbevist pacifist, men da Hitler kom til magten, og Zweig som jøde måtte flygte til England, led hans humanistiske idealer et alvorligt knæk. Efter udbruddet af 2. Verdenskrig rejste han over New York til Brasilien, hvor han i 1942, sammen med sin hustru, begik selvmord i fortvivlelse over Hitlers succes og Europas fremtidsudsigter.

Verden af i går er titlen på Stefan Zweigs erindringer, der udkom posthumt i 1942 og i dag står som det betydeligste og mest læste værk i forfatterskabet.

Bøger af samme forfatter