Stjernernes knitren
Nyhed

Stjernernes knitren

STJERNERNES KNITREN er Stefánsson Classic. Den udkom på islandsk helt tilbage i 2003, men finder først vej til sit dansklæsende publikum 18 år senere. Netop derfor er bogen er rigtig godt prisme for Stefánssons forfatterskab. Han havde med andre ord allerede fundet sin stil og sine tematikker dengang, hvor han skrev romanen om en syvårig dreng, der ved bogens begyndelse netop har mistet sin mor.

Men en morgen kommer en anden kvinde ud af farens soveværelse i lejligheden i Reykjavik, og for at beskytte sig selv mod sorgen og frygten for fremtiden opbygger han sin egen indre verden, hvor bedstemorens stemme toner frem og fortæller om livet i familien, før han blev født. På den måde bliver STJERNERNES KNITREN en fortælling om fire generationer, og hele slægtshistorien viser sig at være skrevet frem af en forfatter i nutiden. Der er den syvårige dreng som voksen.

Læsere af Stefánsson vil genkende flere typiske træk i det nødtørftige referat, og ikke mindst fortællingen om en slægt, og hvordan fortidens mennesker træder frem af siderne og bliver til kød og blod. Med drifter, længsler og drømme som forekommer tidsløse. Også skuffelserne. Tag bare oldefaren, der sammen med en drukven drømmer store drømme om eventyr, men bliver fanget af hverdagen: "Afrika! Stillehavet! råber de resten af natten, og bliver først tavse da solen sætter den østlige himmel i brand. Få dage senere er oldefar blevet assistent hos en ejendomsmægler, og det viser sig, at han er som skabt til jobbet."

Oldefaren er en typisk Stefánsson-karakter, og det samme er hans hustru. Råstærk, handlekraftig, med en sulten seksualitet og en smerte, som er svær at rumme: "Jeg graver i fortiden og ser min oldefars mørke, næsten sorte hår blive gråt. Jeg ser oldemor være så bange for sine drømme, at hun en nat står op, samler de skarpeste knive sammen, forlader huset, undgår lygtepælenes matte skær, og kaster dem i vandet."

Her er det ikke bedstemoren, men forfatteren, der har ordet, og den sindrige og snurrige måde at fortælle på er en af nydelserne ved Stefánssons romaner, der ikke er labyrinter, men snarere sneglehuse, hvor ordene nok får svimlende fart i svingene, men altid løber en bestemt vej.

Udvalgt af redaktøren i Samlerens Bogklub som Månedens bog i juli 2021.
  • Antal sider224
  • Højde211 mm
  • Bredde137 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt361 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401681
Klubpris199,95 kr.
Jon Kalman Stefansson
Artikel

Udsat på hjertets bjerge

Der er en særlig glæde ved at læse forfatterskaber. Altså ikke bare enkelte bøger af den samme forfatter, én her og en dér, men alle bøgerne. Så begynder såvel temaer som stilistiske signaturer nemlig at træde frem, og ofte viser det sig også, at hver bog på sin vis er den samme. 

Alt dette gælder for islandske Jón Kalman Stefánsson, som er aktuel herhjemme med STJERNERNES KNITREN.

Læs artiklen her >>

Vi har tidligere læst

Bøger af samme forfatter

Se Månedens bog i alle vores bogklubber

Forfatter

Jón Kalman Stefánsson

Jón Kalman Stefánsson (f. 1963) er en af Islands største forfattere.

Han debuterede i 1988 og har udgivet tretten bøger: digtsamlinger, noveller og romaner.

Stefánsson har fået den store islandske litteraturpris, PO Enquist-prisen og er blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris flere gange, senest i 2015 for Fisk har ingen fødder.