Sommerfugledalen

Sommerfugledalen

Inger Christensen
I Inger Christensens mesterværk bærer alt sin modsætning i sig. Døden ser dig an midt i livets vrimmel (ja, døden ser ud fra sommerfuglenes vinger og prøver at se sig selv i dig som menneske). Din indre verden får krop og form, så du kan sanse den – og midt i den ydre verdens dans af lyd og lyspartikler spejles sjælen.

Sommerfugledalen er noget så sært (og svært at skrive) som en sonetkrans. Fjorten sonetter af fjorten linjer hver, hvor afslutningslinjen i en sonet er begyndelseslinjen i den følgende – og så en endelig femtende mestersonet bestående af disse første-sidste linjer. Nå ja, og så skal det hel gå op i en stram rimstruktur. Formen blev udviklet af Petrarca i renæssancen og anses som nærmest umulig at få til at lykkes på dansk.

Og alligevel lykkes det Inger Christensen at skrive så klogt, sitrende brusende smukt og virtuost om den form, døden giver til livet både dagsnært og planetarisk – så streng som en sonetform er døden og så myldrende som digte er det liv, der springer frem deraf – og den sorg, der kan ligge i stor skønhed.

Undertitlen på Sommerfugledalen er et rekviem, en dødsmesse, og der er en stor sørgmodighed i Inger Christensens digte, men den er båret og løftet af en frempiblende, ubetvingelig omsorgsfuld og lys livsdrift.
  • Antal sider40
  • Højde216 mm
  • Bredde150 mm
  • Dybde10 mm
  • Vægt181 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400000
Klubpris129,95 kr.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter