34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Solenoide
Nyhed

Solenoide

Mircea Cărtărescu er en billedskabende fortæller af Guds nåde og en original opdagelsesrejsende ind i tilværelsens inderste gåde. I mesterværket SOLENOIDE spinder han på suggestiv vis et drømmeagtigt, filosofisk væv ud over 1980’ernes nedslidte Bukarest og lader sin navnløse fortæller bevæge sig ubesværet rundt mellem flere virkelighedsplaner.

I Ceauşescu-tidens Bukarest bevæger jeg-fortælleren, en navnløs rumænsklærer, sig rundt mellem sit hjem og skole nr. 86, hvor han er ansat. Han spekulerer over, hvordan hans liv ville have været hvis det digt, han som ung læste op for en flok blaserte litteraturstuderende i fakultetets kælder, havde fået succes, og han var blevet en verdensberømt forfatter i stedet for en anonym lærer. I sin fritid fører han dagbog, nedskriver sine drømme og genbesøger barske minder fra sin barndom i Bukarests fattige forstæder. Vekslende med de monotone ture frem og tilbage gennem byen, møder han en anderledes sælsom og hypnotisk realitet. Her glitrer huse med gådefulde udvækster, minder og drømme ligger som et lag over de grå boulevarder, og matematiske, filosofiske og litterære spørgsmål antager en påtrængende kropslighed. Og rundt omkring under byen opdager han kæmpestore magnetspoler – solenoider – som kan få huse, mennesker og genstande til at løfte sig. 
Mircea Cărtărescu er ikke uden grund blevet kaldt en psykedelisk Proust. SOLENOIDE er som en svimlende vision, der indfanger bevidsthedens fulde, samspillende register af tanker, erindringer, fantasier og følelser i et uendeligt rigt og grænsesprængende værk, der vil have dig til at kigge ned i eksistensens svimlende afgrund. Som Thomas Thurah skriver i Information, så er det en roman på højde – og dybde – med Dantes guddommelige komedie og andre uudgrundelige klassikere. 

SOLENOIDE er udgivet i et samarbejde mellem forlagene Skjødt og Palomar og er oversat fra tysk af Jacob Jonia.
  • Antal sider829
  • Højde211 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde51 mm
  • Vægt1140 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr402421
Klubpris279,95 kr.