Småt brændbart
Nyhed

Småt brændbart

Småt brændbart er en selvstændig opfølger til Alberte Windings bestseller Kastevind. En smuk, melankolsk og tankevækkende erindringsroman om den underligt åbne og urolige periode i livet, hvor man endnu ikke rigtig er nogen, men hvor alt står på spil. Det er en upoleret og stemningsmættet fortælling om at søge efter en plads i verden.

Som 16-årig rejser Alberte sammen med sin kusine til den sagnomspundne ø Martha’s Vineyard i USA. Her skal de bo hos et par, der ejer en restaurant og en natklub på øen, og passe deres treårige søn, Ben. Langt væk fra alt velkendt, med uroligt blafrende hjerte og vidtåbne sanser, kaster den unge Alberte sig hovedløst og grænseløst ind i oplevelser og relationer, der kommer til at forme hende, hendes drømme og livsvalg, hendes opfattelse af kærlighed, familien og venskab og hendes møde med døden. Hun fortæller fintfølende og stærkt vedkommende om den prøvende, slingrende vej fra stort barn til ung voksen. Om hudløshed, impulsiv glæde og knugende savn. Om de først møder med mænd. Og om de første spæde anelser om, at man måske kan leve et liv med musik.
  • Antal sider312
  • Højde194 mm
  • Bredde135 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt495 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401109
  • GenreSkønlitteratur: generelt,Biografisk skønlitteratur
Klubpris179,95 kr.

Forfatter

Alberte Winding

Elin Alberte Leonora Winding eller blot Alberte, født 1963, er sanger, skuespiller og forfatter. Alberte er datter af forfatter, instruktør og producer Thomas Winding og Lulu Gauguin, der var tv-medarbejder og bl.a, medforfatter til den populære tv-serie SUPER CARLA.

Alberte Winding har som skuespiller markeret sig som Luna i BAMSES BILLEDBOG og har som musiker udgivet en lang række albums med pop, jazz og børnemusik. Hun debuterede som forfatter i 2006 og står hun bl.a. bag serien om Betty sammen med illustrator Rasmus Bregnhøi. Bettys eventyr fra hverdagen er fortalt i øjenhøjde med de 2-5-årige og er fyldt med sjove og genkendelige situationer. Alberte Winding står også bag ALBERTES PIGEBOG, der henvender sig til piger på vej mod puberteten.

Foto: Les Kaner, 2018

Produkter i samme kategori