34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Skoven er vores

Skoven er vores

Følg den historiske spændingsserie VENNER OG FJENDER, der udspiller sig i årene 1939-45 og er skrevet af det krimierfarne søskendepar Lotte og Søren Hammer. 

I SKOVEN ER VORES fortæller Hammer og Hammer på medrivende vis den glemte historie om partisanerkrigen imod de nazistiske styrker.

SKOVEN ER VORES tager os med til Pripjat-sumpene i efteråret 1943. Her opererer diverse partisangrupper, der bekæmper tyskerne og ikke mindst hinanden. Her ankommer Kassandra sammen med Aneta, Peter, Alexander og Debora og slutter sig til den jødiske partisanbevægelse.Lejren angribes af tyskerne, som efterlader et lazaret af sårede og døde. Kassandra har et brændende ønske om at komme tilbage til Danmark for at føde i nogenlunde trygge omgivelser. Men da barnet er født, vender Kassandra, Peter og Aneta igen tilbage til krigens brændpunkter for at tilslutte sig partisangruppernes indædte kamp mod nazisterne.
  • Antal sider304
  • Højde217 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt378 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr402002
Klubpris199,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Lotte og Søren Hammer

Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) er søskende. Lotte Hammer er uddannet sygeplejerske, og Søren Hammer skolelærer. De debuterede som forfattere i 2010 med krimien Svinehunde, der blev en gigantisk succes med flere end 100.000 solgte eksemplarer herhjemme. Derudover fik udlandet i den grad øje på forfatterparret. Allerede inden udgivelse af Svinehunde i Danmark var krimien købt af forlag i 16 lande – herunder Spanien, Japan, USA, England og Rusland.

På nuværende tidspunkt er bøgerne i serien solgt til udgivelse i 22 lande, for Lotte og Søren Hammers debutudgivelse blev på ingen måde en enlig svale – eller måske snarere ingen enlig, ildevarslende ravn, nu hvor vi befinder os i den dunkle krimiverden. Tværtimod har de to forfattere været og stadig er myreflittige og hittepåsomme. Svinehunde udkom i marts 2010, og allerede i oktober samme år fulgte Alting har sin pris, bind to om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen i København. Siden er fulgt yderligere seks Konrad-krimier. Den niende, Mirakelbarnet, er klar 26. oktober 2018. Forfatterparret regner med at afslutte serien ved det 10. bind.

Serien pr. oktober 2018:

Svinehunde (2010)

Alting har sin pris (2010)

Ensomme hjerters klub (2011)

Pigen i Satans Mose (2012)

Den sindssyge polak (2014)

Elskede Heidi (2015)

Mørkemanden (2016)

To små piger (2017)

Mirakelbarnet (okt. 2018)

Lotte og Søren Hammers forfattermæssige bedrift stopper ikke der. I 2016 var de aktuelle med romanen Rosa, en tragisk kærlighedshistorie, der foregår under de sidste besættelsesår. Rosa var deres første roman uden for krimiserien. Derudover har de også bidraget med historier til en række novellesamlinger.

Siden 2010 har de da også begge været fuldtidsforfattere.

Læs mere på hammerhammer.com

Foto: Robin Skjoldborg, 2016

Bøger af samme forfatter