Rud
Spotpris

Rud

Kamilla Hega Holst
Filosofisk thriller. Frygt, liderlighed, kropsvæsker og moderkærlighed skyder sig filtret sammen i Kamilla Hega Holsts suverænt isnende Rud. Et familiedrama om en skælvende hverdag, der eksploderer i en gal skattejagt med gps-koordinater – på jagt efter en retning, en søn og muligheden for at fælde voldens træ.

Det er sommer – solen varm og rå – og feriens sidste dag i sommerhuset i Asserbo. Kaisa og børnene har været der fire uger. Det er længe siden, de har været sammen. Og udsigten til, at Simon kommer og henter børnene tilbage næste dag, har holdt Kaisa vågen, og hvidvinsflasken åben. Alt sitrer så mærkeligt.

De har nærmet sig hinanden langsomt, hun og børnene. Med lille Mira er det gået nemmere. Med Malte har det været kantet, fremmedartet. Han er så meget sin egen. Holder til i annekset, samler kyllingeben fra maden og tager med sig, klipper hår og negle af. Han er fjorten, pludselig bred, stærk, og taler hele tiden om, hvordan verden er dannet af linjer. Grenene, der filtrer i kronerne, blodårerne på hånden. Kaisa lytter. Efter strandturen cykler Malte en anden vej end de andre. Det er en leg. Men han kommer aldrig hjem. Og da Kaisa bryder annekset op, finder hun en mørk, væskende gåde og et kort fuld af … linjer. Hvor er han?

Et rhizom betyder i botanikken et underjordisk system af planteskud; skvalderkål er rhizomer, med rodnet hvorfra en flig, en rest kan danne nye planter uden forbindelse til moderplanten. I filosofien har filosoffen Gilles Deleuze og Félix Guattari anført rhizomet som revolu tionært, anti-hierarkisk skydende struktur. I Rud filtrer linjerne sig sammen i et mættet kort, og Kaisa må på skatte jagt efter sin søn ud i Tisvilde Hegn.

Det bliver en dyb, stakåndet rejse, der flækker fortiden åben – og blotter virkelighedens ustadighed, volden og liderlighedens understrøm, legens magt og faren ved faderen.
  • Antal sider180
  • Højde227 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde23 mm
  • Vægt541 g
  • FormatIndbundet
  • GenreSkønlitteratur: generelt
  • Bestillingsnr303040
Spotpris69,95 kr.Klubpris 199,95 kr.
"Kamilla Hega Holst revolutionerer litteraturen en lille smule og ganske stille … Der er noget frygtløst i [hendes] valg af virkelig ubekvemme emner."
- Information
"En roman, der på én gang er elementært og filosofisk spændende, på én gang handler om det ekstreme og det almene familieliv."
5 ud af 6
- Politiken
"Præcist sprog og sublim teknik."
5 ud af 6
- Ekstra Bladet

Produkter i samme kategori

Tabita
TabitaIben Mondrup
Søde, røde sommerdrømme
Nyhed
Mit ansigt ud mod verden
Månedens bog
De vildfarne børns arkiv
Storesøster
StoresøsterGunnar Staalesen
Vi skal høste vinden
Vi skal høste vindenGunnar Staalesen

Bøger af samme forfatter

På træk
På trækKamilla Hega Holst