34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Platon 6
Spotpris

Platon 6

I Platons Samlede Værker VI vil du både møde tekster med og uden Platons signatur – de fleste er dog næppe eller bestemt ikke skrevet af the man himself.

Det sjette og afsluttende bind i mesterserien udgør nemlig den første dansksprogede indføring nogensinde i, hvordan Platons forfatterskab blev læst i antikken, og hvilke værker det inspirerede til i de første 500 år efter hans død. Og det er ikke kedeligt.

Værket falder i tre dele. Første del er en samling på 18 breve med Platon som forfatternavn, der fortæller vigtige ting om Platons liv.

Det har lige siden oldtiden været heftigt diskuteret, hvilke breve der er ægte. Og ikke mindst Syvende Brev, hvori Platons (selv)biografi og politiske tanker er nedfældet, har skabt virak.

Anden del består af syv små dialoger i platonisk stil, der står som fantastiske billeder af undervisningen på Akademiet, mens tredje del er et udvalg af den utroligt omfattende græske og romerske litteratur, der opstod i kejsertiden som konsekvens af Platonundervisningen.

Ingen af disse tekster har været oversat til dansk før – og de udgør et omfattende, eksotisk og afgørende korrektiv til vores moderne læsning. Platon blev nemlig læst meget anderledes dengang, end vi læser ham i dag. Vær forberedt på overraskelser.

Hermed afsluttes et herkulisk arbejde og en mesterlig indsats. Et værk er nu fuldendt, som vil blive stående i mange, mange år fremover.
  • Antal sider696
  • Højde253 mm
  • Bredde168 mm
  • Dybde37 mm
  • Vægt1146 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr290767
  • GenreFilosofi
Spotpris249,95 kr. 299,95 kr.
Bestil i dag – så sender vi allerede i morgen.

Bøger i samme serie

Bøger i samme genre

Forfatter

Platon

Platon blev født i Athen eller Ægina af adelig slægt 428 f.Kr., død i Athen 348 f.Kr. Han var en græsk filosof, matematiker og forfatter. Grundlægger af akademiet i Athen, Platons Akademi, cirka 385 f. Kr., den første, højere undervisningsanstalt i den vestlige verden, som han var chef for frem til sin død. Platons akademi fik på lige fod med Aristoteles’ filosofiske skole Lykeion stor indflydelse på samtidens filosofi og videnskabsopfattelse, og Platon og Aristoteles anses for grundlæggere af den europæiske filosofitradition.

Platon var en del af kredsen omkring den 40 år ældre Sokrates og var altså omkring 30 år gammel, da Sokrates blev henrettet i 399 f. Kr. Platon er blandt andet kendt for sine filosofiske dialoger og forevigede her blandt andet den samtalekunst, som mentoren Sokrates – der ikke selv skrev – praktiserede. Platons forfatterskab strækker sig over hen ved 50 år og er overleveret nogenlunde intakt. I forfatterskabet findes for første gang i den vestlige tradition en samlet undersøgelse af virkeligheden i alle dens filosofiske aspekter: metafysisk, videnskabeligt, sprogligt, psykologisk, kunstnerisk m.m.

Platon var desuden politisk engageret, hvilket de tre store værker, STATEN, STATSMANDEN og LOVENE, vidner om. Her indkredser Platon retfærdighed, stat og lovgivning. PLATON. BIND 1-6 – SAMLEDE VÆRKER I NY OVERSÆTTELSE udkom i 2009.