Penge på lommen

Penge på lommen

Maggie, Kurt, et fortællende jeg, en mordbrand. Fiktive fakta, septologi og romandebut. Forårets mest omtalte roman Penge på lommen lander lige her i hjertet af bogklubben fra kvalitetsforlaget Basillisk, der - foruden at stå last og brast med Asta Olivia Nordenhof - også står bag sidste års vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, Jonas Eika. Der er et kapitalismekritisk fællesskab mellem de to værker, et verdensvendt blik for den verden, der er vores, de eksistenser, der glimrer ved deres fylde i samfundet, men fravær i vores typiske middelklassefortællinger.

"Forhåbentlig går der ikke syv år, før hun beriger dansk litteratur med endnu en bog", skriver en begejstret Tue Andersen Nexø i Information. Og det gør der formentlig ikke, for værket er ment som første del af syv, der tilsammen undersøger mordbranden på Scandinavian Star.

I denne del møder vi Kurt og Maggie, der bor på en gård uden for Nybord. Kurts busselskab går egentlig godt og han drømmer om, at pengene, og han selv, kan blive til mere. Imens prøver Magiie at forstå, hvad krælighed er og hvorfor hun egentlig lod den æde hendes liv.

"Hvordan skriver man en socialrealistisk, politisk roman om kapitalisme i det 21. århundrede? Sådan skriver man den! (...) Nordenhof skriver helt afsindigt godt, har ingen problemer med romanformen, måske især fordi hun lykkedes med at finde frem til en yderst agil fortællerstemme," skriver Mikkel Krause Frantzen i Politiken og kvitterer med fem af de store hjerter til romanen, hvis fortæller deklarerer, at "Kapitalismen er en massakre. Men vi er levende, og vi kan ende kapitalismen."

Penge på lommen er manifest, menneskefortælling og litteratur fra aller øverste hylde.
  • Antal sider178
  • Højde200 mm
  • Bredde133 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt293 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400952
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris179,95 kr.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter