Outside
Duras er en af det sidste århundredes store forfattere. Dette er et udvalg af små glinsende, bidske, kærlige og oprørte tekster fra hendes hånd, der ikke passer ind. Små, men skelsættende journalistiske tekster, der blev publiceret i aviser, magasiner, på pladeomslag og i udstillingskataloger over 30 år.

Marguerite Duras skrev artikler af mange grunde. I nogle tilfælde manglede hun penge. Nogle gange blev hun bedt om skrive – for eksempel kronikker. Andre gange blev hun provokeret, ægget af en uretfærdighed og kastede sin moral og sin pen ind i kampen. Og så er der portrætterne af de andre kunstnere, smældende skarpe som rå kys, samtalerne med de socialt udsatte og børnene, de små stykker poesi – og endelig fragmenterne af hendes andre værker, der åbner veje ind i dem, passager for refleksion. Teksterne i Outside. Udvalgte tekster er taget fra de to bøger Outside og Le monde extérieur, outside 2, som udkom i 1981 og 1993 og indeholdt udvalgte tekster fra tiden mellem 1957 og 1992.

Le monde extérieur er den sidste bog, Marguerite Duras selv tog initiativ til at få udgivet.
  • Antal sider224
  • Højde177 mm
  • Bredde127 mm
  • Dybde14 mm
  • Vægt208 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr306589
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris179,95 kr.
Bestil i dag – så sender vi allerede i morgen.

Forfatter

Marguerite Duras

Marguerite Duras (1914-1996) var fransk forfatter og filmskaber, født og opvokset i Fransk Indokina.

Familien var fattig, da Duras' mor måtte forsørge tre børn alene efter farens død, og den svære opvækst havde stor indflydelse på Duras' senere forfatterskab. Hendes velnok mest kendte bog er Elskeren, som handler om hvordan hun som ung teenager havde et skandaløst forhold til en 12 år ældre rig, kinesisk forretningsmand. Bogen modtog den store franske Goncourt-pris i 1984 og blev filmatiseret i 1992.

Duras nåede at få stor anerkendelse som både forfatter og filmskaber - hun skrev bl.a. originalmanuskriptet til filmklassikeren Hiroshima, mon amour (1959) - men kæmpede hele sit voksne liv med forskellige personlige problemer, blandt andet en alvorlig alkoholisme, som også kom til at præge hendes kunst.

Foto: Archives Gallimard © Editions Gallimard

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter