Orgasmeland

Orgasmeland

Lea Korsgaard
Det er ikke sex, man tænker på, når man besøger Ryparken i dag.

Men i 1930'erne var der gang i gaden. "I himlens navn", skrev den unge Oliver til sine venner efter de lange nætter i boligkarréen, "hvor Ryparken 154, 178 og rimeligvis også 210 er dejlige steder."

"Jeg opnåede," fortsætter han, "at komme hjem med et ømt kønslem. Behøver jeg yderligere at betegne henrykkelsens og succesens højdepunkt?"

Oliver Worm var en del af en gruppe københavnske idealister, der arbejdede og eksperimenterede her. De ønskede at skabe et nyt og bedre samfund gennem en storslået fusion mellem psykoanalyse, marxisme og ideen om den totale orgasme. De arbejdede for at frisætte lysten, men udøvede også et omfattende seksualoplysningsarbejde i arbejdermiljøet, og nogle var endda involveret i illegale abortklinikker.

Alt sammen ud fra en ide om, at alle har ret til en seksualitet, og at et menneske, der er i stand til at få en total orgasme ikke bare er et sundere menneske, det er også et bolværk mod fascismen. Gruppen kaldte sig Dansk Sexpol og var blevet stiftet af den frafaldne Freud-lærling, kommunist og sexteoretiker Wilhelm Reich. Og vi har hørt alt, alt for lidt om dem.

Nu fortæller journalisten Lea Korsgaard deres historie for første gang. Det er en helt igennem besynderlig og fascinerende historie – og en historie, som skal vise sig fundamentalt afgørende for, hvordan vi tænker på sex den dag i dag. Før Sexpol var det sygt at have lyst. I dag er det sygt, når lysten udebliver. Den historie trængte vi til at få fortalt.
  • Antal sider432
  • Højde230 mm
  • Bredde159 mm
  • Dybde32 mm
  • Vægt809 g
  • FormatHæftet
  • GenreBiografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa,Historie
  • Bestillingsnr289082
Klubpris249,95 kr.
"Orgasmeland vil indgå som et nødvendigt korrektiv til meget sludder og vrøvl, der er klemt ud om disse dannelsesår i fædrelandets historie."
- Information
"Få en orgasme, fordi det er rart. Læs ’Orgasmeland’, fordi det er en god historie. "
4 ud af 6
- Karen Dich, Politiken
"Bogen om den seksuelle revolutions frontløbere er et stykke svært velskrevet historieformidling."
4 ud af 6
- Jyllands-Posten

Produkter i samme kategori

En fandens mand
En fandens mandAnders Haahr Rasmussen
Det andet køn 1-2
Det andet køn 1-2Simone de Beauvoir
Ligesom livet
Ligesom livetLorrie Moore