34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Oldtidssagaer

Oldtidssagaer

De islandske oldtidssagaer udspilles blandt barske stridskarle, vølver, konger og kammerpiger, dronninger, dværge og drager, trolde, jætter, kæmper, skjoldmøer, møkonger og bersærker. Fra oldtidssagaerne kender vi historierne om Ragnar Lodbrog, Rolf Krake, dragedræberen Sigurd Favnersbane og valkyrien Brynhild.

I oldtidssagaernes verden sætter man ubetinget æren højt, og hævnen er en bitter pligt. Kvinderne giver mændene kamp til stregen. Dronningerne har en overlegen forstand og udlægger drømme, som kongerne ikke forstår, og hjælper dem med at løse konflikter, som de selv har skabt. Oldtidssagaerne er på én og samme tid historiske kilder og fantastisk verdenslitteratur, der har inspireret finkultur og fantasy. De foregår i Norden, dengang guderne gik på jorden, og heltene havde kæmpestørrelse og superkræfter.

I OLDTIDSSAGAER får du et komprimeret udvalg af de allerbedste 14 sagaer, to totter (dvs. novelleagtige fortællinger) og et kvad. Samlingen præsenterer både den tidlige sagaskrivning, der knytter tæt an til eddadigte, og den senere mere fabulerende og humorfyldte sagaskrivning.
  • Antal sider584
  • Højde236 mm
  • Bredde163 mm
  • Dybde44 mm
  • Vægt1000 g
  • FormatHardback
  • Bestillingsnr401851
  • GenreMyter og legender fortalt som skønlitteratur,1–1500
Klubpris199,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Annette Lassen

Annette Lassen (f. 1971), docent ved Árni Magnússon-instituttet i Island og Københavns Universitet samt redaktør af fembindsværket Islændingesagaerne og ottebindsværket Oldtidssagaerne. Forfatter til bl.a. Islændingesagaernes verden (2017) og i november 2021 Oldtidssagaernes verden.

Fotograf: Simon Knudsen, 2017

Bøger af samme forfatter