Vi synes at nærme os en styreform præget af hyrede meningsdannere kaldet PR-folk’. Der er udbredt ’ligegyldighed’, ’apati’ og ’lede’ blandt vælgerne. De politiske partier ’skaber ikke i nogen nævneværdig grad politikker’, men ’tilpasser sig i enkeltsag efter enkeltsag de sociale strømninger uden hensyntagen til deres erklærede principper’. En større og større del af politikken udformes
af ’administrative specialister’. Og mens ’transnationale’ organisationer har vokset sig så magtfulde’ at de ikke behøver tage hensyn til ’politiske grænser’, hvilket gør det muligt for ’et relativt lille antal personers handlinger at påvirke hele kloden’ – er vores tilværelse generelt præget af ’forandringsmani’, ’rastløshed’ og ’opskruet tempo’.
Man skulle tro, disse sætninger var skrevet for en uge siden. Men de stammer fra John Deweys filosofiske og politiske hovedværk Offentligheden og dens problemer. Deweys bog er skrevet i mellemkrigstidens betændte miljø og præsenterer ikke blot en analyse af anatomien af de sociale og politiske konflikter, vi stadig står i armtag med, men giver også et bud på, hvad der skal til at for at løse dem. Udstikker på én gang rammerne for demokratitænkningen i det 20. århundrede og fastholder troen på demokratiske menneske.
John Dewey (1859-1952) var amerikansk filosof, pædagog og samfundskritiker og virkede som professor i filosofi og pædagogik i Chicago og i filosofi ved Columbia University.
Dewey er repræsentant for den amerikanske pragmatisme og er en af USAs mest indflydelsesrige filosoffer.
