Tilbage til unaturen

Tilbage til unaturen

Tilbage til unaturen er systemdigte skrevet i et naturmøde.

I sansende tekster á otte linjer per side træder digteren ud på et konkret sted, og digtene indfanger herfra dét nu og særlige sted, inden de bobler både stramt og vildt videre i refleksioner over den dybe harmoni, digteren søger – og den disharmoni, han finder.

For hvor romantikeren fandt sin sjæl spejlet, finder den moderne digter et vakuum i naturen. Et hul i hækken, hvorigennem naturens elementer springer i metafor og deres tyste disharmonier kan læses frem.

Havet fornemmes som det store ulmende dyr, hunden gør af. Solnedgangen stikker ild til søerne som pengesedler. Og verden og sanseapparatet er diskret, men utvivlsomt, ude af hak: "… jeg / længes efter at fortsætte, / ned ad stien og skrænten, ind / i skoven, men jeg er inde / midt i skoven allerede."

Tilbage til unaturen griber knugende fat i meningstomhedens radikale ubehag – og jonglerer det så mildt, legende og nærmest impressionistisk. En larmende stille indre modsætning, der fungerer blændende godt.
  • Antal sider64
  • Højde181 mm
  • Bredde129 mm
  • Dybde8 mm
  • Vægt105 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr297689
Klubpris149,95 kr.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter