34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Natasha Lester pakke
Spotpris

Natasha Lester pakke

Natasha Lester skriver fængslende historiske romaner af den slags hvor fortid og nutid fletter sig sammen i store, medrivende fortællinger om krig, kærlighed og familiehemmeligheder. Med denne bogpakke får du to læseoplevelser, der går lige i hjertet. I begge romaner skildrer Natasha Lester 2. verdenskrigs ofte oversete kvindeskæbner og de tråde, som krigen trækker op til nutiden. Begge fortællinger er baseret på virkelige historier og mennesker. 

DEN FRANSKE FOTOGRAF er en uforglemmelig historie om kærlighed, mod og tilgivelse – fra det mondæne New York til et krigshærget Europa. Historien er baseret på den sande historie om den amerikanske fotomodel og fotograf Lee Miller, der arbejdede som fotojournalist i Europa under 2. Verdenskrig. Vi møder hende på Manhattan i 1942 og følger hendes dramatiske tid som krigskorrespondent i Europa, hvor hun bl.a. møder faldskærmsjægeren Dan Hallworth. Samtidig følger vi en australsk kvinde, der 60 år senere ankommer til et fransk slot for at gennemgå en række berømte fotografier. Hun opdager foruroligende forbindelser til sin egen familie og må indse, hvad krigen kostede kvinderne før hende. Bogen blev kåret som Romantic Novel of the Year i England sidste år. 

DEN HEMMELIGE ARV er en gribende historie om, hvor langt vi er villige til at gå for at beskytte hinanden, og om en kærlighed, der mod alle odds aldrig dør. Om et klædeskab fyldt med Christian Dior-kjoler, en over 60 år gammel hemmelighed og tre kvinder bundet sammen af krigen. Den er fortalt i tre spor og er baseret på virkelige beretninger fra kvindelige piloter og spioner, der måtte kæmpe en dobbelt kamp i 2. Verdenskrig for at yde en indsats i en mandsdomineret verden. En af hovedpersonerne er designeren Christian Diors søster, Catherine Dior, der var aktiv i den franske modstandsbevægelse.
 

  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401750
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Spotpris279,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Natasha Lester

Nastasha Lester (f. 1973) var marketingchef hos L’Oréal, før hun gjorde alvor af drømmen om at blive forfatter.

Hun har siden 2016 skrevet fem historiske romaner, blandt andet Den franske fotograf (2020) og Den hemmelige arv (2021).

Bøger af samme forfatter