34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Mirakel Spektakel
Nyhed

Mirakel Spektakel

Den tyske original hedder DIE EINGEBORENEN VON MARIA BLUT, og på dansk har bogen fået titlen MIRAKEL SPEKTAKEL. Til sammen indkapsler de to titler, hvad dette dystre og komiske værk handler om.

Vi befinder os i den lille østrigske provinsby Maria Blut i begyndelsen af 1930’erne. Nazismen er godt på vej til at snige sig ind i hver en fuge af landsbyen. Hagekors pibler frem overalt: som de velkendte armbind, som små manchetter, ja sågar formet som brunkager ved det selskab, byens overlærer holder for ungdommen. Man dyrker heftigt en indfødthedsideologi, der handler om, hvem der egentlig har ret til at bo i byen. Men under det hele ligger forarmelsen, frygten for arbejdsløsheden og den evige længsel efter det mirakel, der kan gøre fremtiden tryg. På den måde er den danske titel velvalgt, for Maria Lazar viser ironisk og elegant, hvordan frygtsomme, desperate mennesker er villige til at tro på – og gøre – hvad som helst. Som fx at gå ned i løn for at byens konservesfabrik kan omdannes til produktionssted for en ny verdenskraft – hvad det så end er, men det lyder meget nazistisk.

Fra første sætning bliver vi draget ind i et kammerspil af mistænksomhed, hysteri og slet skjult had. Det er nærmest en slags Twin Peaks med det kaotiske 30’er-Europa som ramme: Vi ser hverdagen gennem et væld af personer, men det hele kommer ud på et. Alle fornemmer, at verden hovedløst vakler lige ind i mørket. I centrum af det hele står kroejerens hjemvendte søn, Vinzenz, der ikke blot er fuld af nag og førerambitioner, men som efter sigende også er i familie med selve Føreren og længes efter, at Østrig bliver opslugt af Tyskland.

Hvis du elsker Thomas Mann, Stefan Zweig og alle de andre koryfæer, der suverænt beskriver nazismens psykologi og stærke tag i europæerne – ja, så må du ikke snyde dig selv for Maria Lazars fortælling.
  • Antal sider308
  • Højde209 mm
  • Bredde135 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt379 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr401711
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris229,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Maria Lazar

Maria Lazar (1895-1948). Hun arbejdede som lærerinde, og i 1920 udkom hendes første bog FORGIFTNINGEN. Herefter skrev hun både journalistik, dramatik og bøger, der ofte udkom som føljeton i aviser.
I 1933 emigrerede Maria Lazar til Danmark, hvor hun bla. boede sammen med Bertolt Brecht. Maria Lazar er beskrevet som en intelligent og menneskeklog kvinde med en ubestikkelig integritet.