Min mor var besat

Min mor var besat

Peter Øvig Knudsen
Allerede samme dag, som Peter Øvigs mor døde, besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende og om at vokse op med en psykisk syg forælder. Bogens titel stod straks lysende klar: Min mor var besat. Det var nemlig sådan, han som barn oplevede hendes lidelse: som en dæmon, der pludselig kiggede ud på ham gennem moderens øjne og uden varsel fyldte huset med et monstrøst mørke. Som voksen oplevede han også sin syge mor som manipulerende, selvmedlidende og evigt bebrejdende.

I månederne efter hendes død gik Øvig i gang med det dokumentariske arbejde som så mange gange før. Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, talte med hendes læger og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at beskrive moderens liv og undersøge årsagerne til hendes mange depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af den generation af kvinder, der ofte gemte på traumatiske hemmeligheder inde bag parcelhusenes pæne facader, og som rask væk fik udskrevet valium, når de viste tegn på ’dårlige nerver’.

Men under arbejdet med bogen begyndte noget at skride i Peter Øvigs eget sind. Gennemlæsningen af moderens journaler og beskrivelserne af hendes symptomer vakte en nærmest kropslig genkendelse i ham selv, og alt det, han så nøgternt forsøgte at beskrive kunne ikke længere holdes ud i strakt arm. En snigende angst for, at hans mors depressive dæmon ville besætte ham, formede sig i hans tanker. En uhyggelig oplevelse af, at hun kaldte på ham inde fra mørket.

Langsomt men sikkert rullede en altopslugende depression ind over Peter Øvig og fordrejede hele hans virkelighedsopfattelse. Forpint og stærkt paranoid måtte han til sidst lade sig indlægge på en lukket psykiatrisk afdeling. Da han blev udskrevet, havde han ændret syn på både sin mor, sig selv og på den bog, som han nu genoptog arbejdet med.

Min mor var besat er en stærkt personlig beretning om oplevelsen og opfattelsen af psykisk sygdom og om, hvad der sker – med en selv og med de nærmeste – når den fælles virkelighed begynder at smuldre. Samtidig fortæller bogen også et stykke danmarkshistorie om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev fanget mellem husmorliv og kvindefrigørelse, og om de børn der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer stadig var vigtigere end børnenes trivsel.
  • Antal sider304
  • Højde224 mm
  • Bredde147 mm
  • Dybde32 mm
  • Vægt612 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400324
Klubpris199,95 kr.
"… et stærkt selvopgør og et stærkt portræt af fortidens forlorne forstadsliv."
5 ud af 6
- Berlingske
"… både voldsom læsning og voldsomt vedkommende."
5 ud af 6
- Kristeligt Dagblad
"Det er en dybt personlig og modig beretning med almen relevans."
5 ud af 6
– Nordjyske Stiftstidende

Bøger af samme forfatter

BZ
BZPeter Øvig Knudsen
Hippie 2
Hippie 2Peter Øvig Knudsen
Hippie 2
Hippie 2Peter Øvig Knudsen
Hippie 1
Hippie 1Peter Øvig Knudsen
Hippie 1
Hippie 1Peter Øvig Knudsen