Det er et mirakel, at nogen kan skrive så smukt, vist, lysende om livet, døden og kærligheden - skrev en anmelder om islandske Jón Kalman Stefánssons Menneskets hjerte, der afslutter trilogien om den navnløse islandske Dreng, der begiver sig ud på en odyssé gennem et barskt Island.
I en gammel arabisk bog om menneskekroppen hedder det, at menneskets hjerte består af to kamre; det ene kaldes lykke, det andet fortvivlelse.
Fordi der er to kamre, er det muligt at elske to personer på samme tid. Den mulighed giver kroppen os. Men samvittigheden stritter imod. Det gør indimellem livet ubærligt.
I Himmerige og helvede mistede drengen sin bedste ven til havet og uvejret. I Englenes sorg mødte han og postbudet døden i snestormen på fjeldet.
I Menneskets hjerte, som er det tredje og afsluttende bind i trilogien, bor han i landsbyen, hos Gertrud, en egensindig kvinde som må slås for sin selvstændighed mod byens stærke mænd, købmændene.
I landsbyen handler alt stadig om fiskeri, men også her melder de nye tider sig, med dampskibet, telefonen og nye ideer.
Menneskets hjerte er en bog om kærlighed og frihed. For hvad vil det sige at elske og blive forelsket, spørger drengen. Og hvem skal man egentlig vælge?
