Michel Foucault skrev engang, at det 20. århundrede nok en dag ville blive kendt som deleuziansk. Gilles Deleuze var da også en af de sidste 50 års vildeste, vigtigste og mest versatile tænkere. Han skrev dybt, sjovt og komplekst om både filosofi, film, litteratur og kunst – og hans stjerne er stigende.
Meget af Deleuzes arbejde handler om at vende op og ned på hævdvundne metafysiske traditioner. I Meningens logik handler det om at fange meningens komplekse og flygtige væsen, som den spænder sig op mellem sproget og verdens ting – og som den står i familieforhold til vrøvlet og det meningsløse.
Bogen former sig som en dyb og legende analyse af Alice i eventyrland og eksploderer derfra inspireret ud i analyser af Senecas stoiske filosofi, Freuds psykoanalyse, sproget, spillene, seksualiteten,
skizofrenien og litteraturen for at afdække meningens væsen og vrøvlets karakter og finde stedet, hvor de mødes.
Veloplagt og vittig, et fræsende klogt essay om litteratur og filosofi – og en af Deleuzes vigtigste værker.
