34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 499 kr.
Mellemspil
Nyhed

Mellemspil

Læseprøve
Når man tager på sightseeing, er det ofte for at se andre landes smukke og ikoniske landmærker. De bygninger og monumenter, der har stået igennem århundreder som eviggyldige minder om den historie, der har formet vores samfund.

For Asle Toje forholder det sig anderledes. Han vil hellere se ruinerne, hvorfra fremtiden skal blomstre op.

MELLEMSPIL er en samling af hans personlige rejseessays gennem 10 års færden på kryds og tværs af det europæiske kontinent. Fra øen Halki i Grækenland til Ringerike i Norge, fra Kaliningrad i Rusland til Dublin i Irland. Her taler han med marginaliserede personer fra randområderne, som kriserne har ramt ekstra hårdt. Dem, der lever i samfundets skygge, og for hvem fremtiden ikke er noget, man taler højt om.

Deres historie er den sande historie om Europas fald fra tinderne og afdækker de yderste konsekvenser af det seneste tiårs store politiske, sociologiske og kulturelle forandringer, som Toje tager til efterretning og kyndigt nuancerer med både fag- og skønlitterære indspark.

Resultatet er en overbevisende og velovervejet skildring af et Europa i forfald, der rejser et stort og væsentligt spørgsmål: Står det endnu til at redde?

Selv om der er nok af dommedagstegn at spore i bogen, fremmaner den også et spinkelt håb for vores fælles fremtid. ”Verden går under for så at genopstå”, skriver Toje med reference til Ragnarok-begivenheden i oldnordisk mytologi.

Inden det kommer så vidt, er der dog lige tid til at læse MELLEMSPIL og få et indblik i, hvad der ligger bag de grånende krisekonturer, de fleste af os kun svagt mærker i hverdagen.
  • Antal sider368
  • Højde229 mm
  • Bredde158 mm
  • Dybde31 mm
  • Vægt728 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr402176
Klubpris219,95 kr.

Forfatter

Asle Toje

Asle Toje (født 1974) er vokset op i Drøbak i Norge. Han er udenrigspolitisk forsker, forfatter og kommentator ved flere skandinaviske aviser, herunder Weekendavisen. Han er tidligere forskningschef ved Nobelinstituttet i Oslo og nuværende medlem af Den Norske Nobelkomité. Han har blandt andet skrevet bøgerne The Causes of Peace – what we now know og Will China’s Rise Be Peaceful? I 2022 udkom Mellemspil - Historien om tiåret da Europa brast på Gyldendal, en samling af 18 rejsereportager fra 2010’erne.