Maskiner som mig
34_truck
Hurtig levering 2-3 dage

Maskiner som mig

Maskiner som mig udspiller sig i et alternativt London i 1980. Storbritannien har tabt Falklandskrigen, Margaret Thatcher kæmper om magten og en matematiker har lige opnået et gennembrud inden for kunstig intelligens. I en verden, der ikke er umiddelbart genkendelig som vores, bliver et elskende par sat på en prøve, de ikke har mulighed for at forstå.

Charlie driver gennem livet og holder sig langt væk fra et fuldtidsarbejde, men er forelsket i Miranda, en dygtig studerende, der må leve med en frygtelig hemmelighed. Da Charlie en dag kommer til penge, køber han Adam, et af de første syntetiske mennesker, og designer – med Mirandas hjælp – hans personlighed.

Det næsten fuldendte menneske, der kommer ud af dette eksperiment, er en smuk, stærk og klog mand. Det varer ikke længe, før de tre er indviklet i et trekantsdrama, der kaster dem ud i store moralske problemer.

I denne provokerende nye roman stiller Ian McEwan spørgsmålet, om en maskine kan forstå menneskehjertet – eller om det er vores forståelse, der er mangelfuld.
  • Antal sider320
  • Højde232 mm
  • Bredde158 mm
  • Dybde26 mm
  • Vægt585 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400571
  • GenreScience fiction,Historiske romaner
Klubpris199,95 kr.

Relaterede titler og produkter

Forfatter

Ian McEwan

Ian McEwan, født 1948, er prisvindende britisk forfatter og har studeret creative writing ved Malcolm Bradburys forfatterskole på University of East Anglia.

Sin officielle debut fik Ian McEwan i 1975 med novellesamlingen FIRST LOVE, LAST RITES. Lige siden har Ian McEwan kunnet leve af at skrive – både romaner, noveller, børnebøger, filmmanuskripter og teaterstykker.

Ofte bevæger plottet i Ian McEwans bøger sig sidelæns eller baglæns i stedet for fremad. Det kan måske hænge sammen med, at Ian McEwan ofte lader handlingen tage afsæt i mere eller mindre tilfældige hændelser, der får afgørende betydning for personerne. Den disciplinerede og lavmælte stil i Ian McEwans bøger danner en spændingsfyldt modsætning til udforskningen af tilfældighedernes magt i livet.

I 1998 modtog Ian McEwan Booker-prisen for den samfundssatiriske og diabolske AMSTERDAM. I det hele taget er Ian McEwan en toneangivende forfatter og debattør i hjemlandet. I 2008 blev Ian McEwan således placeret på The Times’ liste over de 50 største britiske forfattere siden 1945.

Flere af Ian McEwans romaner er filmatiserede. Mest kendt er nok den knugende SONING, som med Keira Knightley i hovedrollen blev en international filmsucces i 2007.

I 2015 udkom BARNETS TARV på dansk. Bogen modtog fremragende anmeldelser i de danske aviser.