Mænd uden kvinder

Mænd uden kvinder

I vores verdenshjørne er Haruki Murakami kendt for sine store romaner, men i Japan er han mindst lige så berømt for sine novellesamlinger.

Og man forstår det godt. For når man får en Murakami-novelle i hænderne, er det, som om man her får en om mulig endnu mere destilleret Murakami-oplevelse. Murakami essential.

I Murakamis mesterfortællinger, Mænd uden kvinder optræder mænd, som er blevet forladt af kvinder.

Fortællingerne kredser om kærlighed. Ugengældt kærlighed. Uforløst kærlighed. Kærlighed, der fortryller og forfølger personerne – og fordrejer deres liv i retninger, de ellers aldrig var gået. Og så kredser de om ensomhed og følelsen af ikke at slå til.

Fortalt med Murakamis vanlige evne til stilmæssigt at spille på hele klaviaturet: fra det realistiske til det underfundige i et blåmelankolsk storbyunivers besat med sprød poesi, underlagt med filosofisk dybde.

Flere af novellerne er født ud af et samarbejde mellem Murakami og det litterære japanske tidsskrift Bungeishunju – hvorefter magasinet The New Yorker har oversat dem, før blækket blev tørt. De amerikanske bogintellektuelle er nemlig så vilde med Murakami, at han nærmest er husforfatter.

I et interview med bladet har Murakami beskrevet, hvordan disse fortællinger alle prøver at indkredse ensomhedens fysiognomi. Og den amerikanske forbindelse fortsætter, for Murakami har igen lånt titlen fra en af sine amerikanske helte. Denne gang er det dog ikke Raymond Carver, men Ernest Hemingway og hans noveller fra 1927.

Glæd dig til vanedannende Murakami med sjusser, ensomme mænd og dragende kvinder.
  • Antal sider224
  • Højde222 mm
  • Bredde151 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt388 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr294215
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris229,95 kr.

Forfatter

Haruki Murakami

Haruki Murakami (f. 1949) er fra Kobe, Japan. Efter at have læst klassisk græsk drama ved universitetet i Waseda, bestyrede han en jazzcafé i Tokyo fra 1974 til 1981. I den periode skrev han sine første tre romaner ved køkkenbordet om natten, når han kom hjem fra caféen, og hans helt unikke stil gjorde ham hurtigt til en af Japans førende moderne forfattere.

En vild fårejagt, der kom på dansk i 1996, indbragte ham Japans mest prestigefyldte litterære pris, Noma-prisen. Herefter skrev han yderligere to romaner, hvoraf den ene vandt Tanizaki-prisen og den anden, Norwegian Wood, blev solgt i mere end to millioner eksemplarer i Japan. Med romanen Trækopfuglens krønike fik han sit store internationale gennembrud, og den betragtes af både kritikere og læsere verden over som hans absolutte hovedværk. I hvert fald indtil 1Q84!

På dansk er foreløbig udkommet otte romaner, en novellesamling og et selvbiografisk essay om at løbe og skrive.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter