Vi formulerer os i stigende grad på skrift.
Det kan godt være, at det traditionelle, håndskrevne brev ikke længere er så udbredt, men det er online-skrift til gengæld. Der er rig mulighed for at formulere sig på nettet, ikke mindst på de sociale medier som fx Facebook.
Hvis du gerne vil blive bedre til at skrive kort og præcist, så dine læsere forstår dit budskab, så er Kort & Cool en nyttig og meget underholdende opsang og vejledning til det gode sprog på skrift.
Kort & Cool handler om din kommunikation på ord- og sætningsniveau: Hvordan du konstruerer korte, klare og præcise sætninger, umisforståelige, utvetydige, modige og nøgne udsagn, befriet for kalorietungt ukrudt og sprogets svar på uønskede fedtdepoter.