Kafka på stranden
34_truck
Hurtig levering 2-3 dage

Kafka på stranden

Kafka på stranden handler om Kafka Tamura, der på sin femten års fødselsdag stikker af hjemmefra.

Blandt de få ting, han tager med, er et fotografi af ham selv og hans storesøster fra dengang, han var tre år, og hun var ni. De sidder på en strand og ler lykkeligt.

Men Kafka kan slet ikke huske, at han har været lykkelig. Han har hverken set sin mor eller sin søster siden dengang, og hans far, som han nu flygter fra, har plantet en sælsom spådom hos ham. Han stiger på natbussen i Tokyo og påbegynder sin rejse mod øen Shikoku, som han føler sig draget imod, og hvor ingen vil finde på at lede efter ham.

Samtidig et andet sted i byen leder en ældre herre efter en bortløben kat. Han hedder Nakata, og han kan ikke læse og skrive, men han kan tale med katte. Den evne kom til ham, efter at han som barn overlevede en uforklarlig og skræmmende hændelse på Risskålsbjerget i 1944.

Jagten på katten fører den gamle mand lige i armene på kattedræberen Johnnie Walker. Det møde gennemryster hans enkle verden og sender ham ud på en rejse mod øen Shikoku. Hvorfor han må af sted, ved han ikke, han ved bare, at han bliver trukket i den retning.

Fra da af er drengen og den gamle mands skæbner flettet sammen i et eventyr, der er som en sandstorm, og som vil blæse læseren omkuld.
  • Antal sider468
  • Højde235 mm
  • Bredde165 mm
  • Dybde34 mm
  • Vægt808 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr207803
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris169,95 kr.
Bestil i dag – så sender vi allerede i morgen.

Bøger i samme genre

Forfatter

Haruki Murakami

Haruki Murakami (f. 1949) er fra Kobe, Japan. Efter at have læst klassisk græsk drama ved universitetet i Waseda, bestyrede han en jazzcafé i Tokyo fra 1974 til 1981. I den periode skrev han sine første tre romaner ved køkkenbordet om natten, når han kom hjem fra caféen, og hans helt unikke stil gjorde ham hurtigt til en af Japans førende moderne forfattere.

En vild fårejagt, der kom på dansk i 1996, indbragte ham Japans mest prestigefyldte litterære pris, Noma-prisen. Herefter skrev han yderligere to romaner, hvoraf den ene vandt Tanizaki-prisen og den anden, Norwegian Wood, blev solgt i mere end to millioner eksemplarer i Japan. Med romanen Trækopfuglens krønike fik han sit store internationale gennembrud, og den betragtes af både kritikere og læsere verden over som hans absolutte hovedværk. I hvert fald indtil 1Q84!

På dansk er foreløbig udkommet otte romaner, en novellesamling og et selvbiografisk essay om at løbe og skrive.

Bøger af samme forfatter