34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Jeg hedder Folkvi
Nyhed

Jeg hedder Folkvi

Når en ung forfatter udgiver sin første roman, så handler den ganske ofte, direkte eller indirekte, om forfatterens egen opvækst og identitet og udspiller sig gerne indenfor en genkendelig samtidskulturel kontekst. Derfor virker det helt befriende at få en roman fra en forfatterskoledebutant i hånden, som foregår i noget så eksotisk som vikingetiden. Og hvilken roman! Det er langt fra kun i emnevalget, at Maria Hesselagers debut udmærker sig, det gør den i den grad også ved sine litterære kvaliteter - med en ømt dragende og kraftfuld skrift, et særegent og dybdevirkende billedsprog og en fintunet skildring af en på én gang fremmedartet og intimt genkendelig menneskelighed i en fjern fortid. Fortællingens intense centrum er relationen mellem den unge Folkví og hendes bror Áslakr. De to er vokset op sammen inden for høvdingepladsens beskyttende hegn, og siden de mistede deres forældre som unge, har de boet sammen i deres barndomshjem og været hinandens beskyttere og fortrolige. Mens Folkví er kantet og egenrådig og helst holder sig i periferien af bopladsens fællesskab, så er Áslakr den charmerende, ubekymrede socializer. En dag sker det uundgåelige: Áskakr skal afsted på sit første store togt, og Folví må klare vinteren alene. Da han endelig vender hjem, har han forlovet sig med den femtenårige Gerd, og Folkví overmandes af en rasende frygt for fremtiden og sine egne følelser... JEG HEDDER FOLKVÍ bevæger sig frit mellem psykologiske og mytologiske lag og er en sofistikeret og stærkt bevægende fortælling om eksistensens bratte afgrunde og ormehuller, om grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre.
  • Antal sider190
  • Højde205 mm
  • Bredde128 mm
  • Dybde14 mm
  • Vægt227 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr401975
Klubpris179,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Maria Hesselager

Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen og arbejder bl.a. som skrivelærer og billedkunstner. Jeg hedder Folkví (2021) er hendes debutroman. Kort efter udgivelsen købte det toneangivende amerikanske forlag Riverhead Books rettighederne til at udgive romanen på det engelsksprogede marked. I efteråret 2021 modtog Maria Hesselager Munch-Christensens debutantpris.