34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Hvide nætter
Bestseller

Hvide nætter

Fortællingen i HVIDE NÆTTER foregår over fire lyse sommernætter i Sankt Petersborg. Her strejfer hovedpersonen omkring i byens gader, og da han hverken har venner eller familie, er hans eneste kontakt med omverdenen at betragte livet, som udspiller sig rundt om ham på de ensomme spadsereture. Han er en drømmer. En længselsfuld drømmer og en original, som han kalder sig selv. Som aldrig har kendt en eneste kvinde, men som hver dag drømmer om at lære en at kende. Men en nat møder drømmeren pludselig drømmekvinden i det virkelige liv. Nastenka hedder hun. Og hans liv, som han hidtil har levet i fantasien, foregår nu i realiteternes verden.

I løbet af fire nætter fører det ham ud i nye afkroge af virkeligheden. Og ind i en euforisk rus af kærlighed og lykke, hvor han til forveksling ligner en hvilken som helst anden forelsket person, der lægger vidunderlige fremtidsplaner sammen med sin elskede – indtil han lige så brat falder ud af sin historie igen og tilbage i sig selv. Som han derefter så nøgternt konstaterer: “Mine nætter sluttede med en morgen.” HVIDE NÆTTER er en sentimental roman, og den bar i sin tid da også undertitlen ”af en drømmers erindringer”. Handlingen er på papiret ganske banal, men Dostojevskij viser som handlingen skrider frem, hvad det er, han mestrer, nemlig menneskets konstant omskiftelige og ambivalente følelser - og hvordan en forelskelse kan overtage hele ens tilværelse.
  • Antal sider112
  • Højde180 mm
  • Bredde123 mm
  • Dybde10 mm
  • Vægt143 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr402048
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris124,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Fjodor Dostojevskij

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (1821-1881) var russisk forfatter. Dostojevskij blev uddannet på det ansete ingeniørakademi i Sankt Petersborg. I 1846 debuterede han med brevromanen Stakkels mennesker.

Fjodor Dostojevskij led af ludomani, erhvervede sig en stor gæld og blev anholdt og fængslet for at færdes i politisk revolutionære kredse. Han blev dømt til døden og nåede at stå med geværerne rettet mod sig, før han blev benådet og i stedet sendt ti år i arbejdslejr i Sibirien.

Efter tilbagekomsten til Sankt Petersborg fik han sit andet gennembrud med fangelejrskildringen Det døde husfra 1860, og i 1865 kom Dostojevskijs nok berømtest roman Forbrydelse og straf, også kaldet Raskolnikov, der har fået tilnavnet "verdens bedste kriminalroman". Endelig må Idioten fra 1868 og Brødrene Karamazov fra 1880 også nævnes som nogle af Dostojevskijs store klassikere.

Bøger af samme forfatter