Hummerens skjold
Nyhed

Hummerens skjold

Caroline Albertine Minor blev med Velsignelser udråbt til en af dansk samtidslitteraturs største talenter. Med Hummerens skjold mere end beviser hun, at hun er en vægtig forfatter med forfinet sprogligt gehør og en eksakt eksistentiel indsigt i familiens mytologi. Tre søskende, der lever hvert deres liv, kan alligevel ikke slippe hinanden og deres fælles fortid. Sorgen og glæden knytter dem sammen, på tværs af kontinenter og livsomstændigheder. Storesøster Ea bor i USA, hvor hun har en produktion af luksusglidecreme og glider så fri fra fortidens forpligtelser som muligt gennem dagene med sin mand Hector og hans datter Coco.

Hjemme i Danmark er mellembarnet Sidsel enlig mor til Laura. Vi møder Sidsel, da hun skal til London for at restaurere oldtidsskulpturen 'Skønheden fra Palmyra' og måske opsøge den mand, der uvidende er far til hendes datter. Mens Sidsel opsøger fortiden, skal Laura passes af sin onkel Niels, der tilsyneladende retningsløs arbejder som plakatopsætter og deler en lille lejlighed med sin psykisk syge ven.

Omkring de tre hovedkarakterer svæver et levende galleri af bipersoner, som Caroline Albertine Minor i elegante afstikkere følger og giver fylde og stemme. Hele tiden korrigeres de sandheder, hovedpersonerne har om sig selv, af det myriader af stemmer, der giver romanen samme kakafoniske karakter som Minors sublime novellesamling Velsignelser.

Og hen over de stakkels levende i den mildt dysfunktionelle familie Gabel befinder sig et åndeligt lag, et lag, hvor de døde får stemmer. Romanen starter ambitiøst i en art transcenderende in medias res, hvor den clairvoyante Bee forsøger at få kontakt med Eas mor, Charlotte. Gennem romanen er der en række mellemrum, hvor de tre Gabel-søskendes forældre, de nu afdøde Charlotte og Troels, taler med hinanden. Og det æteriske og det knitrende konkrete forbindes ubesværet af Minors aldrig tvivlende stilistiske pen.

Man læser sig lykkelig igennem Minors skrift, ør og mæt af en roman begået af en mester i at udforske familiens mytologi og skabe scener, der er den største verdenslitteratur værdig. Minor har en uforlignelig evne til at blande det skønneste med det profane, det æteriske med det jordbundne. Så sandelig en af dansk litteraturs største stilister.

Udvalgt af redaktøren i Samlerens Bogklub som Månedens bog i september 2020.
  • Antal sider280
  • Højde216 mm
  • Bredde136 mm
  • Dybde19 mm
  • Vægt370 g
  • FormatIndbundet
  • GenreSkønlitteratur: generelt
  • Bestillingsnr401070
Klubpris229,95 kr.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter