34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Hostesaft for sjælen

Hostesaft for sjælen

Læseprøve
Lytteprøve
"Sidste år var jeg så på stranden en dag for at vinterbade, og ved et tilfælde så jeg en kendt fodboldspillers bare numse – en fodboldspiller, som Mette 22 år tidligere havde syntes var virkelig pæn. Det var så spændende en begivenhed, at jeg straks måtte fortælle om min oplevelse (det var under corona-nedlukningen, så det var det eneste, der skete den uge). Jeg gav den seks ud af seks stjerner – og det viste sig, at når én ende er god, kan det være starten på noget andet godt. Jeg sendte nemlig en mail til Mette…” 

Sådan indleder Maise Njor HOSTESAFT FOR SJÆLEN, hvor de to gamle kolleger fra satire-showet ’Ugen der gak’ tager deres gamle venskab op efter 22 år og indleder en lang korrespondance på tværs af Atlanten om... livet. 

Begge kvinder står begge midt i grundlæggende beslutninger: Skal Mette flytte tilbage til Danmark fra Los Angeles? Hvordan har hun – og Danmark – forandret sig, siden hun forlod landet for 16 år siden på højden af sin karriere som populær tv-vært og standupkomiker? Maise har skrevet et par bestsellere, men nu er hun ikke bare “between jobs” og ”between husbands”, men også ”between lives” … som det føles, når man siger sit job op, sælger sin lejlighed, pludselig mister sin mor og alligevel skal finde en vej frem. 

Mette Lisby og Maise Njor begynder at skrive sammen for at opklare, hvad de egentlig har lært om sig selv og livet, i erkendelse af at man nogle gange skal se tilbage, inden man kan se frem. De er heldigvis begge udstyret med en ukuelig – omend indimellem ubegrundet – optimisme og en sans for alt det, der gør smerten til at bære og livet værd at grine ad. 

For hvordan er det egentlig gået med livet, siden man blev voksen? Og endnu vigtigere: Hvordan sikrer man sig, at resten bliver, som man gerne vil have det?
  • Antal sider272
  • Højde201 mm
  • Bredde160 mm
  • Dybde22 mm
  • Vægt456 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr401842
  • GenreHumor,Samfund og kultur: generelt
Klubpris179,95 kr.

Bøger i samme genre