Herredømmet
Nyhed

Herredømmet

Tom Holland, anerkendt historiker fra Cambridge University og forfatter til en række bøger om bl.a. antikken, fortæller den dramatiske historie om, hvordan kristendommen - i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger - blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. Politiken giver bogen seks hjerter, "Overlegent værk om kristendommens historie."

Selv i en tid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved religion og tro, er vi alle i høj grad børn af kristendommen. Det sekulære samfund er ikke en fornægtelse af kristendommen, men derimod en fortsættelse af den. Tom Hollands analyser peger på, at det vestlige samfund er blevet mere selvretfærdigt, end det var tidligere, hvilket ikke nødvendigvis skyldes, at vi har tabt troen på Gud, men derimod forståelsen af synden.

Da kristendommen opstod for over 2000 år siden, var den en revolutionær kraft i en aldrig tidligere set skala; den mest radikale bevægelse, historien har kendt. Alle blev inviteret indenfor uanset køn, status og forudsætninger. Det var ikke den ydre storhed og magt, der talte, men den indre tro.

Kristendommen vandt gennem tiden herredømmet over Vesten med sin forestilling om menneskers grundlæggende ligeværd. Den internationalt anerkendte historiker og forfatter Tom Holland sætter med sit dramatiske epos den kristne histories vigtigste scener fra Jesu fødsel og frem gennem århundrederne, og han introducerer dens store personligheder og tænkere. Han viser, hvordan kristendommen i nyere tid er afgørende for vores tænkemåde: Fra afskaffelsen af slaveriet til borgerretsbevægelser, over The Beatles og kærlighedsrevolutionen til metoo-bevægelsen. Kristendommen har sat sine spor overalt i vores kultur, selv i ateismen.
  • Antal sider576
  • Højde236 mm
  • Bredde166 mm
  • Dybde41 mm
  • Vægt1007 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401389
  • GenreHistorie
Klubpris269,95 kr.

Forfatter

Tom Holland

Tom Holland (f. 1968) er uddannet historiker fra Cambridge University og forfatter til en række historiske bøger.

I 2020 udkom bogen HERREDØMMET, hvor Tom Holland fortæller den dramatiske historie om, hvordan kristendommen blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. De danske anmelder er ellevilde med bogen, blandt andet skriver Politiken, at bogen er et ''Overlegent værk om kristendommens historie...'' og Information skriver: ''Holland er tæt på at være den perfekte populærhistoriker...'''

Produkter i samme kategori