34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Et forjættet land

Et forjættet land

Efter en våd aften i Gran Canarias ferieparadis vågner Bengt Andersson op til et chokerende syn. I bungalowen ligger hans kone død, brutalt slået ihjel. Andersson husker ingenting fra gårsdagens udskejelser – har han selv myrdet hende? Politiet arresterer ham, og mordgåden er tilsyneladende opklaret.

Samtidig indtræffer en serie attentater mod populære turistmål. Journalisten Sara Moberg og Kristian Wede, der er ansat ved det svensk-norske konsulat i Las Palmas, finder forbindelser, der leder tilbage til 1950’erne, hvor de første charterturister satte foden på Gran Canaria. Da en svensk turistguide myrdes i en kirke, tager sagen en ny, uventet drejning.

Mens opklaringen står på, grubler Sara over sit liv op til sin forestående 50-års fødselsdag. Hvor forsvandt drømmene hen? Hvilken vej tog livet? Skal hun nøjes med, hvad der er blevet hende til del?

Et forjættet land er andet bind i Jungstedts nye krimiserie, som foregår på De Kanariske Øer. Et ferieparadis med bagende sol, turistfælder og blinkende neon, frodige bjerge og perlerækker af landsbyer med løfter om sjælefred og helse.
  • Antal sider316
  • Højde238 mm
  • Bredde166 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt590 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr308957
Klubpris69,95 kr.

Bøger i samme serie

Bøger i samme genre

Forfatter

Mari Jungstedt

Mari Jungstedt (f. 1962) er fra Stockholm. Hun arbejdede som journalist og ankerkvinde på SVT's nyhedsprogram ABC, inden hun helligede sig skriveriet på fuld tid. Hun er i dag en af Sveriges mest populære forfattere. Hendes serie af Gotlandskrimier udkommer i mere end 20 lande, er filmatiseret og bliver vist som tv-serie.

I den stille nat er andet bind i Jungstedts Gotlands-serie om krimanalkommissær Knutas, journalist Johan Berg og læreren Emma. Hun har indtil videre udgivet fem bind i serien, der har kæmpesucces i Sverige og er solgt til udgivelse i en lang række lande, samt filmatiseret af tysk tv.

Jungstedt bor i Visby med sin mand og to børn.

Bøger af samme forfatter