En antisemits erindringer
Forudbestil til 19/4

En antisemits erindringer

Gregor von Rezzoris roman EN ANTISEMIST ERINDRINGER er et syleskarpt og støjende som modsvar til al historisk slettelak. Kun ved ikke at forskønne eller fjerne, kan vi vise fortidens brutalitet - og lære noget ved at se netop det aller grimmeste menneskelige mørke i tilsyneladende uskyldige øjne. Og den kommer med en advarsel: du kommer i kontakt med de grimme sider af menneskeheden, de grimme sider af dig selv, når du læser EN ANTISEMITS ERINDRINGER. Og hvor er det velgørende med en ubarmhjertig, brutal og samtidig bittertør humoristisk afdækning af, hvordan had opstår og blomstrer i små sjæle. Fra barnsben har Gregor lagt øre til faderens tirader mod nyrige jøder, der opkøber alle de bedste jagtrevirer i Steiermark, for slet ikke at tale om bedstemorens instinktive foragt for krumme næser.

"Nådesløs i sin udlægning af de bekvemme holdninger, der blåstempler de mest modbydelige regimer: EN ANTISEMITS ERINDRINGER forvandler selvanklagen til en nuanceret og uforsonlig etik" skriver The Guardian. For Gregor bliver bedste venner med en jødisk lægesøn og senere falder han for den ene jødiske kvinde efter den anden – fra indehaveren af en ydmyg butik kun et par gader fra Bukarests luderkvarter til societydamen med stambord på American Bar i Wien. Men er det så nemt at slippe af med et nedarvet had?

Gregor, der har mere end fornavnet til fælles med bogens forfatter, opruller i fem erindringsglimt sin forfaldshistorie fra det splintrede Østrig-Ungarn i mellemkrigstiden. En nådesløs skildring af en verden efter ’verden af i går’, med nye landegrænser og gamle fordomme, hvor en deklasseret adelsmand skal lære at begå sig mellem armenske playboys, eksilrussere, overbeviste nazister og ikke mindst jøderne, så længe det varer.
  • Antal sider326
  • Højde201 mm
  • Bredde139 mm
  • Dybde26 mm
  • Vægt485 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr401502
Klubpris249,95 kr.
Forudbestil i dag – få leveret så snart vi har bogen på lager.

Forfatter

Gregor von Rezzori

Gregor von Rezzori (1914-1998) statsløs forfatter, journalist, tv-vært, kunstsamler og lejlighedsvis skuespiller. Rezzori blev født ind i en østrigsk adelsslægt lige inden Østrig-Ungarns opløsning. Efter studier i Wien og Bukarest indledte han en broget karriere, der spændte fra at dække Nürnberg-processen som journalist til at optræde som vært på et boligmagasin, med biroller i franske nybølgefilm over for Brigitte Bardot og Jeanne Moreau undervejs.

Som forfatter digter han skamløst videre på sin egen biografi og i dag regnes han, endelig, for en af det tyvende århundredes store undergangskronikører.

Produkter i samme kategori