Dyrenes hemmelige liv

Dyrenes hemmelige liv

Peter Wohlleben
Mød haner, der lyver for deres høner, selvopofrende egernmødre, medfølende skovmus, sørgende rådyr - og ravne, der kan kende hinandens stemmer selv efter mange år. Peter Wohlleben tager på én gang udgangspunkt i resultaterne fra den nyeste forskning og sine egne oplevelser i skoven og på gården og tager den ene selvflatterende myte ved vingebenet efter den anden.

I vores forsøg på at definere os selv, har vi mennesker nemlig haft en tendens til at tage monopol på både indre liv, følelser, intelligens og personlighed. Men ude i skoven og inde i staldene leves der rigere liv, end vi for det meste tillader os selv at erkende.

Biologien har gjort tigerspring i forståelsen af dyrs indre liv de sidste tiår – og Peter Wohlleben tager endnu en gang fat på at krænge et par fyldige skyklapper af øjnene på os, så vi kan se det fremmede i det velkendte og slægtskabet i det underkendte. Dyrene er nemlig dybt forskellige fra os på mange forunderlige måder (fugle kan følge klodens magnetlinjer, heste er bedre til at læse menneskers kropssprog, end vi selv er) – men de er også langt tættere på os, end mange af os nogensinde havde forestillet os. Sådan bliver verden pludselig mere interessant – og fremtiden måske mere værdig.
  • Antal sider240
  • Højde228 mm
  • Bredde147 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt425 g
  • FormatIndbundet
  • GenreBiologi og biovidenskab,Filosofi
  • Bestillingsnr305938
Klubpris199,95 kr.

Produkter i samme kategori