Det andet køn 1-2

Det andet køn 1-2

Det andet køn, som udkom første gang i 1949 er en moderne klassiker, der stadig giver anledning til debat og kritisk refleksion i dag. Ved udgivelsen vakte værket både begejstring og skandale, i dag er det oversat til fyrre forskellige sprog, og dets betydning for 60’ernes og 70’ernes kvindefrigørelse, såvel som for senere filosofiske diskussioner om køn, identitet og ligestilling kan næsten ikke overvurderes.

Med en original blanding af teoretiske og personlige betragtninger beskriver Simone de Beauvoir flere århundreders syn på kvinden - i filosofien, i biologien, i psykoanalysen, i litteraturen og i religionen. Nuanceret og overbevisende påviser hun, hvordan meget af det, man i 1949 anså for naturligt eller faktuelt, blot er myter og forestillinger – og skildrer præcist og grundigt den kulturelle arv, der stadig skaber forskellige opfattelser af og vilkår for mænd og kvinder den dag i dag.

Som titlen antyder, er en af Beauvoirs hovedpointer, at kvinden som udgangspunkt er negativt defineret ud fra manden, som ”det andet”. Mens manden repræsenterer det neutrale, universelle og alment menneskelige (på mange sprog er ordet for menneske som bekendt det samme som ordet for mand), så repræsenterer kvinden alt det, der ikke er manden. Hun defineres i langt højere grad ud fra sit køn (som en kvindelig forfatter, en kvindelig politiker osv.), ligesom det, hun siger og mener, vurderes som et kvindeligt synspunkt. Mens manden indtager rollen som det ”første”, som subjektet, så tildeles kvinden rollen som ”det andet”, som objektet.

I Det andet køn undersøger Beauvoir, hvordan dette kommer til udtryk og hvilke konsekvenser det har, i samfundslivet og kulturen såvel som i kærlighedsrelationer, familieliv og for den enkeltes selvforståelse. Samtidig viser hun, hvordan det er samfundets fortolkninger af kvindekønnets biologiske kendsgerninger – snarere end biologien i sig selv – der bestemmer kvinders livsbetingelser. Hendes berømte konklusion lyder: "Man fødes ikke som kvinde – man bliver det."
  • Antal sider832
  • Højde222 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde69 mm
  • Vægt1595 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400216
Klubpris249,95 kr.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter