Den vemodige eneboer
Nyhed

Den vemodige eneboer

I Japan er Den vemodige eneboer obligatorisk læsning for alle skoleelever. Nu er den landet her hos os i Samlerens, i Kirsten Refsings bølgende oversættelse. Essayet er en kulturhistorisk helligdom og et et eviggyldigt indblik i buddhismens kerne, hvor "floden strømmer uafladeligt, og vandet aldrig er det samme. Skummet på overfladen af hvirvlerne opløses og gendannes, og vandet står kun stille i korte øjeblikke. Det er fuldstændig som menneskene og deres boliger i denne verden." Det er fuldstændig som os. På tværs af årtusinder og traditioner, fra det dengang hermetisk lukkede Japan til det grænseløse Danmark. Forandringerne har overvældet os, men det menneskelige vemod, vores søgen efter sindsro og sjælefred er den samme.

Den vævre teksts første del er en opremsning af katastrofer, af jordskælv og ildebrand, af hungersnød og tornadoer. Så ankommer Kamo no Chomei til foden af bjerget, hvorfra hans verden nu går, i frivillig isolation, buddhistisk bedende og opmærksomt levende: "Jeg tænkler på mit liv som noget, der ligner de drivende skyer, jeg beslutter intet, og jeg forventer intet. Livets glæde består i at tage en lur, når og hvor man har lyst, og det eneste, jeg ønsker her i livet, er at se landskabernes skønhed på de forskellige årstider."

Pak endelig selvhjælpslitteraturen væk og find Den vemodige eneboer frem i stedet. Her er livsanvisning, litteratur og en verden, der er langt større og samtidig leves i en lille hytte. Der er måske nok lang vej til et liv i balance, men sikke en vejleder i ånden og i hånden. Smukt, lysende klart oversat med et informativt efterord ved Kirsten Refsing. Vi takker Forlaget Vandkunsten for at gøre vores lille verden meget større med denne fine udgivelse.
  • Antal sider94
  • Højde170 mm
  • Bredde108 mm
  • Dybde7 mm
  • Vægt104 g
  • FormatHæftet
  • GenreReligiøs og spirituel skønlitteratur
  • Bestillingsnr401096
Klubpris99,95 kr.

Produkter i samme kategori