Den underjordiske jernbane
Spotpris

Den underjordiske jernbane

Colson Whitehead
Den sekstenårige Cora er markslave på en bomuldsplantage i Georgia. Livet er et helvede for alle slaverne (ryggene knækkes på marken; de bortløbne, der fanges, koges), men særlig nedrigt ved Cora. Hun er udstødt selv blandt slaverne på plantagen, og overgrebene forværres kun, mens hun går fra barn til kvinde. Men en nat bryder noget igennem, og Cora vælger at begive sig ud på den dødsensfarlige flugt nordpå.

Hun tager med den underjordiske jernbane. Og i Colson Whiteheads hænder springer dén sitrende til live. Som et underjordisk jernbanenet af tunneller, ingen ved hvem har skabt, der pulserende, sammenbindende og underløbende væver Amerikas stater sammen fra Syd til Nord, mens togene tordner af sted fra station til station med de bortløbne slaver, som stationsforstanderne risikerer livet for at sende mod friheden.

Cora lander først i South Carolina, og tror sig i sikkerhed. Men bag den venlige facade vokser noget dystert, og samtidig får den myteomspundne slavejæger Ridgeway færten af hende. Snart må hun flygte videre.

Det bliver starten på en sort odyssé gennem en syret udgave af Amerikas stater. En isnende rejse, hvor Cora som en anden Gulliver oplever den ene nye verden folde sig ud efter den anden, mens Colson Whitehead genskaber de unikke og dybtrækkende frygteligheder, der overgik farvede mennesker i tiden før Den Amerikanske Borgerkrig, og væver sagaen om Amerikas brutale menneskeimport fra Afrika sammen med vor tids uopfyldte løfter. Det er grundresearchet, magisk og grusomt i sin poesi. På én gang historien om en ung kvindes næsten dyriske vilje til at undslippe eksistensens lænker og fylde frihedens silhuet ud – og en storslået, rasende meditation over de dunkle tråde i vores fælles historie.

  • Antal sider304
  • Højde232 mm
  • Bredde164 mm
  • Dybde26 mm
  • Vægt548 g
  • FormatIndbundet
  • GenreHistoriske romaner
  • Bestillingsnr305318
Spotpris69,95 kr.Klubpris 229,95 kr.
"Gribende og chokerende … læseren er helt med, helt ind i mindste grusomme detalje."
5 ud af 6
- Jyllands-Posten
"En skræmmende skildring af forsøget på at skabe et liv trods en altomfattende angst … vigtig."
- Information
"En rasende, lysende og nyskabende roman."
- The Guardian

Produkter i samme kategori

Storesøster
StoresøsterGunnar Staalesen
Nyhed
Mit år med ro og hvile
Mit år med ro og hvileOttessa Moshfegh
Nyhed
Kudos
KudosRachel Cusk
Nyhed
Look
LookIda Holmegaard
Et lille liv
Et lille livHanya Yanagihara
1Q84 pakke
1Q84 pakkeHaruki Murakami