Den farveløse Tsukuru Tazaki

Den farveløse Tsukuru Tazaki

Tsukuru Tazaki og hans fire venner er uadskillelige gennem gymnasietiden. De tre drenge og to piger udgør den perfekte gruppe og vil altid høre sammen – forestiller de sig. Men kort tid efter gymnasiet slår de fire venner hånden af ham.

Noget er sket, men ingen af dem vil fortælle ham, hvad det er. Seksten år senere fortæller Tsukuru sin veninde Sara om den skygge, vennernes afvisning har kastet over hans liv.

Hun foreslår, at han opsøger de gamle venner og opklarer det mysterium, som har hjemsøgt ham siden dengang. Kun på den måde kan han ifølge hende forsone sig med sin fortid og åbne sig for en ny fremtid.

Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår er en arketypisk psykologisk udviklingshistorie af Haruki Murakami om at turde konfrontere fortidens spørgsmål.

Romanen er blevet betragtet som en tematisk efterfølger til Norwegian Wood, der også kredsede om nødvendigheden af at få taget ordentligt afsked med barndommens og ungdommens uskyldige paradis for at kunne blive et helt sammensat og farvelagt menneske.
  • Antal sider224
  • Højde226 mm
  • Bredde147 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt465 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr299776
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris179,95 kr.

Forfatter

Haruki Murakami

Haruki Murakami (f. 1949) er fra Kobe, Japan. Efter at have læst klassisk græsk drama ved universitetet i Waseda, bestyrede han en jazzcafé i Tokyo fra 1974 til 1981. I den periode skrev han sine første tre romaner ved køkkenbordet om natten, når han kom hjem fra caféen, og hans helt unikke stil gjorde ham hurtigt til en af Japans førende moderne forfattere.

En vild fårejagt, der kom på dansk i 1996, indbragte ham Japans mest prestigefyldte litterære pris, Noma-prisen. Herefter skrev han yderligere to romaner, hvoraf den ene vandt Tanizaki-prisen og den anden, Norwegian Wood, blev solgt i mere end to millioner eksemplarer i Japan. Med romanen Trækopfuglens krønike fik han sit store internationale gennembrud, og den betragtes af både kritikere og læsere verden over som hans absolutte hovedværk. I hvert fald indtil 1Q84!

På dansk er foreløbig udkommet otte romaner, en novellesamling og et selvbiografisk essay om at løbe og skrive.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter