De elendige

De elendige

Les Misérables - De elendige er et hovedværk i Victor Hugos forfatterskab. Værket udkom i 1862 og er stærkt præget af Hugos sociale engagement.

Romanen følger den tidligere galejslave Jean Valjeans kampe og hans oplevelse af frelse. Mens den alvidende fortæller springer op og ned i tid og frækt stopper alt muligt i sin sæk: melodrama, skrækroman, samfundskritik, politik, historie og religiøs forkyndelse i et kriblende univers af præster, politikere og pebermøer, soldater, gadebørn og ludere, og røde studenter, tjenestefolk og nyslåede baroner.

Romanen tegner det franske samfund i tiden efter Napoleon. Hugo brugte romanen til at fremstille sin opfattelse af historien som en udvikling i en positiv retning. Oplysning og arbejde til alle skal bidrage til fremgangen, folkeslagene skal forenes i en fremtid uden krig og overflødiggøre det Waterloo, der beskrives udførligt i bogen, og de oprør, som prægede forfatterens egen tid.

En anmelder skrev i sin anmeldelse af værket: "De elendige er en oplevelse, som alle burde unde sig selv én gang i deres liv. Ikke som fad og letfordøjelig musical eller som en mildt karikeret Bille August-film. Men som sand roman - som en litterær milepæl og en humanitær magtdemonstration."

Og sluttede i øvrigt af med en lille læserservice, til kommende læsere der måtte anskue læsningen af værket en kende uoverskueligt: "De elendige har lige præcis 365 kapitler i alt. Så hvis man starter den 1. januar, kan man læse hele bogen på et år ved blot at læse ét kort kapitel på et par sider om dagen."

God læselyst uanset hvornår du påbegynder læsningen.

  • Antal sider1725
  • Højde225 mm
  • Bredde155 mm
  • Dybde130 mm
  • Vægt2719 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr289413
  • GenreRomantisk skønlitteratur,Historiske romaner
Klubpris499,95 kr.

Produkter i samme kategori