Big Sur

I 1957 kom en roman, som i mange generationer frem inspirerede unge (mænd) til at leve det frie, sorgløse, anti-konforme liv i opposition til den bestående, borgerlige tilværelse. Og i en periode på små ti år udkom bøger som Allen Ginsbergs vilde prosadigt, HOWL (1956), William S. Burroughs’ NAKED LUNCH (1959) og så altså netop Jack Kerouacs ON THE ROAD – på dansk VEJENE – som alle var skrevet under indtag af stort set alle tænkelige kemiske substanser fra sprut, tobak og hash til piller, hallucinogener og langt hårdere stoffer og gjorde den såkaldte beatgeneration til symbol for en ny oprørsk generation.

Blandt de bøger, som kom fra beat-generationen, er Jack Kerouacs VEJENE vel nok den, som opnåede den største berømmelse og fanskare. Men hvis VEJENE er den store brandert, er BIG SUR snarere de eftertænksomme tømmermænd. Efter den astronomiske succes er Jack Kerouacs alter ego Jack Duluoz ved at blive vanvittig efter tre års konstant opmærksomhed, telegrammer, breve og telefonopkald. Journalister og nysgerrige fans forfølger ham, og ”King of the Beats” har brug for fred, ro og en pause i sit massive alkoholmisbrug. Han føler sig omringet og i undertal, panisk over byens tempo, og flygter ud i vennen Lorenzo Monsantos hytte i det vilde og smukke Big Sur i Californien, hvor han kæmper med den myte om sig selv, som han selv har været med til at skabe.

BIG SUR er en bevægende fortælling om en mand, der slås med sine indre dæmoner: Velsignet med et stort talent og bebyrdet med en drift mod at ødelægge alting for sig selv. Han går på en snæver sti mellem de to ting, og den er fuld af dobbelt-bourbons, Manhattans og whisky.