34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 499 kr.
Bavian
Læseprøve
Lytteprøve
Naja Marie Aidt fik i 2008 Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen Bavian.

Novellerne går i clinch med det moderne liv med al dens velstand, stress, kedsomhed, drømme, utroskab, hverdage og delebørn. Som fx familien på den hyggelige cykeltur - hvor faderen afslører sin affære...

Og sådan er livet, en balanceakt mellem tilstræbt harmoni og bloody kaos.

Ingen er bedre end Naja Marie Aidt til at beskrive det, og hun gør det suverænt i disse 15 fremragende mavepustere.
  • Antal sider224
  • Højde201 mm
  • Bredde127 mm
  • Dybde17 mm
  • Vægt274 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr168856
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris99,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Naja Marie Aidt

Naja Marie Aidt (f. 1963 i Grønland) debuterede som forfatter i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung. og har siden udgivet en lang række digtsamlinger, senest Omina (s.m. Mette Moestrup, 2016), og novellesamlinger, senest Bavian (2006). I 2012 kom hendes første roman, Sten, saks, papir, der blev efterfulgt af fællesbogen Frit Flet, 2014 (genudgivet i ny udgave i 2018), som er skrevet sammen med Mette Moestrup og Line Knutzon.

I 2017 fulgte Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog, som blev belønnet med Weekendavisens Litteraturpris.

I november 2018 var Naja Marie Aidt aktuel med Blå og mørke spor sammen med billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen. Bogen, der skaber forbindelser mellem bl.a. digte og billeder, er blevet til i et ti-årigt samarbejde mellem de to. Den samler og reviderer for første gang de to mindre kunstudgivelser Voice of the Shuttle (Schäfer Grafisk Værksted, 2007) og Blå spor (CRD Studio og Officin, 2018) og afsluttes med en brevveksling fra september 2018 mellem Aidt og Davidsen.

Naja Marie Aidts bøger er solgt til udgivelse i mange lande, herunder Tyskland, England og USA. Hun har desuden skrevet skuespil, filmmanuskripter og børnebøger og har modtaget bl.a. Kritikerprisen, Beatriceprisen, Nordisk Råds Litteraturpris og i 2020 Det Danske Akademis Store Pris, der betragtes som landets fornemste anerkendelse af et forfatterskab.

I 2022 blev Naja Marie Aidt også tildelt Det Svenske Akademis nordiske pris 2022, også kaldet "Den lille Nobelpris", da den er akademiets næststørste pris efter Nobelprisen.

Fotograf: Mikkel Tjellesen, 2016

Bøger af samme forfatter