Ar

Ar

Audur Ava Olafsdottir
Vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Det er historien om en islandsk mand, der rejser til et krigshærget land for at begå selvmord med en boremaskine i kufferten, men her kommer i tanke om livet. På én gang sørgelig og piblende håbefuld roman.

Mand, fraskilt, heteroseksuel, uden magt, uden seksualliv, fiks på fingrene. Sådan opsummerer Jonas Ebeneser sig selv. Han er niogfyrre år og har netop ramt en af livets mere uigennemtrængelige vægge.

Skilsmissen var traumatiserende, og han hjemsøges af ikke at være sin voksne datter Gudrun Vatnaliljas biologiske far. Ja, spørger han sig selv, er han egentlig vigtig nok for nogen? Verden føles i al fald på eller anden vis drænet for betydning. Han afhænder derfor sin virksomhed, og efter en tur i Trygves Tattoo-shop, hvor han får tatoveret en hvid vandlilje på brystet over hjertet (den opmærksomme læser noterer sig datterens navn), tager han hjem for at begå selvmord. Men. Pludselig banker naboen på, og så er der jo det med, at det kunne være Gudrun Vatnalilja, der fandt ham hængende i loftet. Så Jonas indløser billet til et fjernt land, der kort forinden har været skueplads for en heftig borgerkrig, og indlogerer sig på det tomme Hotel Silence. Med i sin sparsomme bagage har han sin boremaskine – til når han skal skrue en krog i et loft.

Men hvornår er det rigtige tidspunkt at dø? Jonas har altid været en handyman, og mens han går og venter på, at det indtræffer, drages han af de løse skabslåger på værelset og de stoppede vandrør, der gør brusebadet så kort. Og da de to unge søskende, som driver hotellet, opdager hans evner, bliver han introduceret til folk i byen – og indviet i de krigsoplevelser, der har pisket ar i de unge søskendes krop og sind.
  • Antal sider356
  • Højde284 mm
  • Bredde124 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt272 g
  • FormatHæftet
  • GenreSkønlitteratur: generelt
  • Bestillingsnr400142
Klubpris229,95 kr.
"Sikke en fryd … Fører læseren direkte ned til eksistensens grundpiller … Det er længe siden, jeg har læst noget, der – stærkt hjulpet på vej af Erik Skyum-Nielsens førsteklasses dansk – kommer så tæt på Samuel Becketts [...]
5 ud af 6
- Politiken
"En smuk og meditativ roman om et fortvivlet menneskes søgen efter mening … [på] et gnistrende og farvemættet dansk."
5 ud af 6
- Kristeligt Dagblad
"Finurlig fortælling med eksistentiel rækkevidde formidlet med stille humor."
- Weekendavisen

Produkter i samme kategori

Lanny
LannyMax Porter
Septologien 2
Septologien 2Jon Fosse
Penge på lommen
Penge på lommenAsta Olivia Nordenhof
Nabokov pakke
Nabokov pakkeVladimir Nabokov
Alt hvad vi var
Alt hvad vi varLara Prescott
Den afrikanske farm

Bøger af samme forfatter

Bestseller
Miss Island
Miss IslandAudur Ava Olafsdottir
Stiklingen
StiklingenAudur Ava Olafsdottir