34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.

Søren Ulrik Thomsen

Søren Ulrik Thomsen, født 1956, er en anerkendt og populær dansk digter og essayist.

Søren Ulrik Thomsen debuterede i 1981 med digtsamlingen CITY SLANG. Han er med sine tre digtsamlinger fra 80’erne en del af det generationsskifte, hvor man gør op med 70’ernes jordnære tendenser og i stedet lader en mere billedlig stil tage over. Sidenhen har Søren Ulrik Thomsen skrevet en række digte og essays. I 2011 udkom Søren Ulrik Thomsens første digtsamling i ni år, RYSTET SPEJL. Udgivelsen markerede hans 30 års forfatterjubilæum. I 2016 udkom EN HÅRNÅL KLEMT INDE BAG PANELET, der indeholder tekster, som genremæssigt går fra det essayistiske reflekterende til erindringshistorier og prosadigte.

I 2021, hvor Søren Ulrik Thomsen har 40-års forfatterjubilæum, er han 26. august aktuel med STORE KONGENSGADE 23 - et essay. Præcis på jubilæumsdagen, lørdag 25. september, genudgives hans debutdigtsamling, CITY SLANG, i ny flot udgave.

Søren Ulrik Thomsen blev medlem af Det Danske Akademi i 1995 og blev samme år tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Han har desuden modtaget bl.a. Aarestrupmedaljen 1991.

Foto: Robin Skjoldborg, 2014

Bøger