34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 349 kr.

Jack Kerouac

Jack Kerouac (1922-1969) var en amerikansk forfatter og frontfigur i beatgenerationen. Han anses for en af de vigtigste amerikanske forfattere, og hans prosa har inspireret forfattere og musikere som Hunter S. Thompson, Ken Kesey, Tom Waits og Bob Dylan. I det meste af sit voksne liv eksperimenterede han med stoffer og rejste rundt i USA eller boede hos sin mor.

Kerouac voksede op i en katolsk, fransk-canadisk familie i staten Massachusetts. På Columbia University i New York kom han i kontakt med forfatteren Allen Ginsberg og mange af de andre, der senere skulle blive kendt som The Beat Generation. Han droppede ud af universitetet, gjorde i en kort overgang tjeneste i Den Amerikanske Flåde og arbejdede bl.a. som sportsjournalist. I 1950 fik han publiceret sin første roman The Town and the City.

Da On the Road blev udgivet i 1957 udråbte en anmeldelse i New York Times Kerouac til en ny generations stemme. Men hans berømmelse kom som en overvældende og ukontrollerbar bølge, der i sidste ende også førte til hans ruin. Kerouac døde i en alder af 47 af indre blødninger som menes at være forårsaget af de mange års alkoholmisbrug.

Bøger