34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.

Privatlivspolitik


Sidst opdateret d. 11. oktober 2022

Gyldendal A/S’ privatlivspolitik for medlemmer af Gyldendals Bogklubber, private kunder, modtagere af nyhedsbreve og brugere af Gyldendals hjemmesider

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Gyldendal A/S (”vi” eller ”os”) behandler dine personoplysninger. Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, er:

Gyldendal A/S
Cvr. nr. 58200115
Klareboderne 3
1001 København K

Telefon: 33 75 55 55
E-mail: gyldendal@gyldendal.dk

Under Gyldendal A/S ligger blandt andet:

Gyldendals Bogklubber:

  • Gyldendals Bogklub
  • Gyldendals Børnebogklubber
  • Samlerens Bogklub
  • Krimi & Spænding
  • Gyldendal Historie
  • Psyke & Sjæl
  • Pædagogisk Bogklub

Gyldendal Uddannelse:
  • Forlaget Munksgaard
  • Hans Reitzels Forlag
  • Borgens Forlag
  • ConDidact
  • Flamingo
  • Rosinantes Forlag
  • Høst & Søns Forlag
  • Forlaget Cicero
  • Pretty Ink.
  • Systime
  • Gyldendal E-learning 

 

Når du har et medlemskab – og køber bøger – hos Gyldendals Bogklubber:
Når du melder dig ind i og køber bøger hos Gyldendals Bogklubber, behandler vi oplysninger om dit navn, kontaktoplysninger, adresse, leveringsadresse, medlemsnummer, KlubID (kan være flere klubber), indmeldelsesdato, køn, fødselsdato, købshistorik, evt. tilmelding til nyheds- og medlemsblade, kampagnenummer, evt. blokering, anmeldelser af bøger, huskeliste, ferieperioder, hvis du vil afbestille bøger på forhånd og betalingsoplysninger. 

Vi behandler oplysningerne for at kunne administrere dit medlemskab og vores aftale med dig – herunder for at kommunikere med dig løbende. Behandlingen af oplysninger om dig baseres derfor på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
Medmindre der er særlige grunde til at opbevare oplysningerne i en længere periode, vil personoplysninger gemmes i op til 6 år efter seneste køb eller udmeldelse, så bogføringslovens og købelovens krav overholdes. Vi opbevarer derfor oplysningerne baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Derefter vil oplysningerne blive slettet eller anonymiseret. 

I det omfang, det er nødvendigt for at opfylde aftalen med dig, deler vi dine oplysninger med IT-leverandører, post- og fragtfirmaer, finansielle institutioner og lignende leverandører og samarbejdspartnere. Disse vil udelukkende behandle oplysninger efter vores instruks og er derfor at betragte som databehandlere. Dog vil post- og fragtfirmaer være at betragte som selvstændige dataansvarlige.

Når du handler på Gyldendal.dk og opretter "Min Profil":
Når du handler på vores hjemmesider, indsamler vi oplysninger om dig for at forbedre din brugeroplevelse og kunne give dig relevant service, herunder gennemføre din bestilling og levere til dig. Vi behandler derfor oplysninger om dit køb, betaling og din adresse. 

Vi behandler oplysningerne for at kunne opfylde vores aftale med dig. Behandlingen af oplysninger om dig baseres derfor på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. 
Medmindre der er særlige grunde til at opbevare oplysningerne i en længere periode, vil personoplysninger generelt blive gemt i op til 6 år efter seneste køb, så bogføringslovens og købelovens krav overholdes. Vi opbevarer derfor oplysningerne baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Derefter vil oplysningerne blive slettet eller anonymiseret.
Hvis du opretter en profil på Gyldendal.dk – fx i forbindelse med et køb – har du ligeledes mulighed for at oplyse om dit køn og alder. Disse oplysninger anvendes til at målrette kommunikationen til dig, hvis du fx har afgivet dit samtykke med nyhedsbreve. Denne behandling af oplysninger om dig baseres på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

I det omfang, det er nødvendigt for at opfylde aftalen med dig, deler vi dine oplysninger med IT-leverandører, post- og fragtfirmaer, finansielle institutioner og lignende leverandører og samarbejdspartnere. Disse vil udelukkende behandle oplysninger efter vores instruks og er derfor at betragte som databehandlere. Dog vil post- og fragtfirmaer være at betragte som selvstændige dataansvarlige.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve:
For at vi kan sende nyhedsbreve til dig, indsamler vi oplysninger om navn og e-mailadresse.
Behandlingen af oplysningerne om dig baseres på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
Oplysningerne slettes, når du trækker dit samtykke tilbage.  
Vi deler oplysningerne med leverandører af e-mailmarkedsføring. Disse vil udelukkende behandle oplysninger efter vores instruks og er derfor at betragte som databehandlere.

Når du kontakter os, vi kontakter dig, eller du deltager i kampagner, konkurrencer, undersøgelser eller besvarer spørgeskemaer fra os:
For at kunne besvare dine henvendelser, korrespondere med dig, administrere konkurrencer og kampagner mv. indsamler vi de personoplysninger, som du opgiver, når du er i kontakt med os. Dette kan omfatte navn, brugernavn, e-mailadresse, e-mails, breve, medlemsnummer, oplysninger om e-mails og anden digital kommunikation, som vi sender til dig, links, som du har klikket på, din henvendelse, feedback og bidrag til kundeundersøgelser og spørgeskemaer.
Oplysninger, som behandles i forbindelse med, at du kontakter os, kan opbevares i op til 3 år. Dette er begrundet i, at din henvendelse kan indeholde forhold, som pålægger os en retlig forpligtelse. Behandlingen af oplysninger om dig baseres derfor på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.
Oplysninger, som behandles i forbindelse med kampagner, undersøgelser og besvarelser af spørgeskemaer opbevares indtil disse er afsluttet. Behandlingen af disse oplysninger baseres derfor på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
I det omfang, det er nødvendigt for at opfylde aftalen med dig, deler vi dine oplysninger med IT-leverandører. Disse vil udelukkende behandle oplysninger efter vores instruks og er derfor at betragte som databehandlere.
Vi anvender Microsoft Office 365 i vores interne og eksterne kommunikation. Microsoft er en amerikansk virksomhed, hvorfor dine oplysninger hypotetisk kan tilgås fra USA, som er et usikkert tredjeland. Vi har derfor indgået EU-Kommissionens standardkontrakter (SCC) som overførselsgrundlag. Det sikrer de fornødne garantier for beskyttelsen af dine oplysninger.

Når du er anmelder eller kontaktperson på en uddannelsesinstitution: 
For at vi kan vedligeholde relationen til dig som anmelder eller kontaktperson – herunder navnlig uddannelsesinstitutioner – indsamler og behandler vi oplysninger om navn, titel, kontaktoplysninger, evt. organisation, uddannelse og uddannelsesinstitution samt evt. relevante notater (ikke følsomme oplysninger).

Vi behandler oplysningerne på baggrund af den (gensidige) legitime interesse i at vedligeholde relationen. Behandlingen af disse oplysninger baseres derfor på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. 
Kontaktlisten opdateres jævnligt, og oplysningerne slettes efter anmodning eller ved konstatering af, at oplysningerne ikke længere er relevante. 
I det omfang, det er nødvendigt for at opfylde aftalen med dig, deler vi dine oplysninger med IT-leverandører. Disse vil udelukkende behandle oplysninger efter vores instruks og er derfor at betragte som databehandlere.

For at kunne levere målrettet markedsføring til dig:
Vi vil gerne sikre, at vores markedsføring – herunder vores online-annoncering – af produkter og tjenester er relevant for dig. 
Vi kombinerer og analyserer derfor de personoplysninger, vi har om dig, herunder oplysninger om dine tidligere køb, browservaner og søgeindstillinger, når du benytter vores hjemmeside, samt dit brug af dit eventuelle medlemskab af Gyldendals Bogklubber til at finde ud af, hvilke produkter, tjenester og informationer, du er mest interesseret i. På den måde kan vi målrette vores markedsføring til dig, så du kan få de tilbud, der er relevante for netop dig.
En del af disse oplysninger indsamles ved hjælp af cookies. Se nærmere herom i vores cookie-politik.
Vores markedsføring sker blandt andet i form af annoncering i bannerreklamer på hjemmesider og sociale medier.
Hvis du har givet samtykke til direkte markedsføring, vil vi også sende dig relevante med tilbud og nyheder vedrørende bøger, litterært relaterede produkter og undervisningsmaterialer samt litterære og faglige arrangementer via e-mail, sms, push-notes, breve og telefon.
Hvis du ikke ønsker at modtage målrettet markedsføring fra os, kan du til enhver tid frabede dig dette ved at give os besked via kontaktoplysningerne længst nede i denne Privatlivspolitik. Du kan også til enhver tid trække dit samtykke vedrørende direkte markedsføring tilbage.
Vi anvender Facebook Inc i markedsføringen af vores produkter. Facebook Inc er en amerikansk virksomhed, hvorfor dine oplysninger hypotetisk kan tilgås fra USA, som er et usikkert tredjeland. Vi har derfor indgået EU-Kommissionens standardkontrakter (SCC) som overførselsgrundlag. Det sikrer de nødvendige garantier for beskyttelsen af dine oplysninger.

Personoplysninger fra andre kilder
For at holde dine personoplysninger korrekte og opdaterede, kan vi indsamle supplerende og opdaterede oplysninger, som fx adresser, fra private eller offentlige registre.
Vi kan også anvende personoplysninger fra andre kilder, fx specialiserede firmaer, der leverer oplysninger, hvis det er nødvendigt for os, for at kunne administrere en ydelse, du har efterspurgt.
Vi modtager også kontaktoplysninger på potentielle medlemmer fra vores samarbejdspartnere, hvis den pågældende – fx i forbindelse med en konkurrence hos samarbejdspartneren – har givet samtykke til at blive kontaktet af os. Disse oplysninger sletter vi igen, hvis en opringning til den pågældende ikke resulterer i en indmeldelse i en af Gyldendals Bogklubber.

Dine rettigheder
Du har følgende rettigheder, når vi behandler dine personoplysninger:

  • Du har ret til at anmode om indsigt i, berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger (husk, at du altid selv kan ajourføre dine oplysninger på siderne ”Min Konto” i Gyldendals Bogklubber eller ”Min Profil” på Gyldendal.dk).
  • Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger og få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Særligt har du en ubetinget ret til at modsætte dig behandling af dine personoplysninger til brug for direkte markedsføring.
  • Du har ret til at tilbagetrække dit samtykke, hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke.
  • Du har ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.
Der kan være betingelser eller begrænsninger knyttet til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du fx har ret til at få dine personoplysninger slettet med det samme, da dette kan afhænge af omstændigheder og gældende lovgivning i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.
 
Kontakt os
Du kan sende din anmodning skriftligt til: gyldendal@gyldendal.dk mærket ”Persondata" eller pr. brev til:

Gyldendal A/S
”Persondata”
Klareboderne 3
1115 København K

For bogklubrelaterede henvendelser beder vi dig sende din anmodning til bogklub-gdpr@gyldendal.dk mærket ”Persondata” eller pr. brev til:

Gyldendals Bogklubber
”Persondata”
Klareboderne 3
1115 København K

I anmodningen beder vi dig oplyse dit navn, e-mailadresse, evt. medlemsnummer og telefonnummer samt angive så præcist som muligt, hvad din anmodning drejer sig om.
Bemærk venligst, at vi kan bede dig verificere din identitet, før vi kan behandle din anmodning.
Hvis du er utilfreds med den måde, som vi behandler dine personoplysninger på, kan du klage til os på ovenstående adresse. Du kan også til enhver tid indgive en klage til Datatilsynet på www.datatilsynet.dk.
 
Ændring af denne privatlivspolitik
Øverst i denne politik kan du se datoen for den seneste opdatering. Vi vil løbende opdatere politikken. I tilfælde af væsentlige ændringer vil vi sørge for at oplyse dette ved en synlig meddelelse på vores hjemmesider.