De 5 bedste bøger til højtlæsning

Hvad ungerne gerne vil have læst højt, afhænger selvfølgelig af alder, men vi har lavet en rundspørge herinde på forlaget, og der tegner sig et klart billede af alle tiders bedste højtlæsningsbøger, der både bringer glæde til barnet og til oplæseren.

 

Strid

Lille Frø, Min mormors gebis, Mimbo Jimbo – listen er lang og glæden er stor. Stort set alle forlagsmedarbejdere der blev spurgt klappede i hænderne og fik stjerner i øjnene og sagde STRID, når vi spurgte, hvad de bedst kunne lide at læse højt for ungerne. Strids børneverden er syret og surrealistisk, tegninger og ord går op i en højere enhed, og både forældre og børn griner højt undervejs.

Mimbo Jimbos lille ABC
Mimbo Jimbos lille ABCJakob Martin Strid
Strid familiekalender 2020
Strid familiekalender 2020Jakob Martin Strid
Flyvebogen. Rejsen til monstrenes ø
Min mormors gebis - for de mindste
Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor

 

Gurli Gris

En lyserød animeret gris er på få år blevet et verdensomspændende feministisk børneikon. Gurli Gris kan minde lidt om Pippi Langstrømpe, men bor i en stereotyp middelklassefamilie uden de store problemer. Gurli Gris er en helt. Hun er fredsommelig, kærlig og rebelsk. Hun viser børnene, at børn kan selv, og hun viser de voksne, at det tit er dem, der er de barnlige. Gurli Gris er krøbet ind i alles hjerter, ikke kun på fjernsynet, men i den grad også som højtlæsning.

 

Brødrene Løvehjerte

Det er jo lige før, at vi ikke har lyst til at sætte den her på listen, for lige så meget som børnene elsker den, lige så svært er det for oplæseren, ikke at begynde at græde. Men Brødrene Løvehjerte skal selvfølgelig med. Brødrene Løvehjerte er Astrid Lindgrens smukke, lavmælte bog om døden og brødrekærlighed og om eventyr, for "I Nangijala har man lov at være med i eventyr fra morgen til aften og natten med. For det er i Nangijala, at alle eventyr sker."

Ronja Røverdatter
Ronja RøverdatterAstrid Lindgren
Mio, min Mio
Mio, min MioAstrid Lindgren
Bogen om Pippi Langstrømpe
Bogen om Emil fra Lønneberg
Brødrene Løvehjerte 

 

Gummi-Tarzan

I virkeligheden er det svært at vælge bare én bog af Ole Lund Kirkegaard. Han har givet os bøger som HODJA FRA PJORT, GUMMI-TARZAN, ORLA FRØSNAPPER, OTTO ER ET NÆSEHORN og vi kunne blive ved. Voksne læser i dag de historier op for deres børn, som de selv fik læst op af deres forældre, for Ole Lund Kirkegaards historier er tidløse. Inspirationen til historierne fik han fra børnene selv i sit job som skolelærer, og det er tydeligt i hans historier, at de er skrevet fra barnets eventyrlige hjerte.

Gummi-Tarzan og andre historier
Hodja fra Pjort og andre historier
Lille Virgil
Lille VirgilOle Lund Kirkegaard

 

Harry Potter

Vi bevæger os nu op i en lidt højere aldersklasse, men vi kommer ikke uden om den: J.K Rowlings fantastiske værk om troldmanden Harry Potter og hans evige kamp mod mørkets kræfter.

Dine unger har sikkert set samtlige film, inden du har nået at læse første bog færdig, men det gør ikke noget. Harry Potter kan tåle både at blive læst og set hundredvis af gange, for man bliver igen og igen suget ind i venskaberne og magien i det fortryllende univers, og man bliver hver evigt eneste gang dybt sørgmodig over, at Hogwarts ikke findes i virkeligheden.

Harry Potter 1 -7
Harry Potter 1 -7J. K. Rowling
Harry Potter og Halvblodsprinsen 6
Harry Potter og Fønixordenen 5
Harry Potter og de vises sten 1